Spring til indhold
Aktieanalyse & Opinion Analyser Indeksfonde, risiko og gearing: Lær at investere på 30 sekunder

Indeksfonde, risiko og gearing: Lær at investere på 30 sekunder

Først skal du beslutte dig for, hvor meget af din formue, der skal være i sikre aktiver f.eks. kontanter eller korte obligationer og hvor meget, der skal være i aktier.

Dernæst skal du beslutte om du vil have en markedsportefølje, der følger udviklingen på aktiemarkedet. Hvis markedet falder 10%, så falder porteføljen 10% og hvis markedet stiger 10%, så stiger porteføljen 10%.

Hvis du vil det, så er en typisk måde, at du placerer din formue i en passiv indeksfond (eller en passiv ETF). Indeksfonde imiterer et aktieindeks og er indekset tilstrækkelig bredt, så får du et fair afkast svarende til virksomhedernes produktion i landet eller hele verden.

NAV (Net Asset Value) er værdien af de aktier indeksfonden ejer. Uopmærksomme købere risikerer at købe aktier i en indeksfond/ETF over dens værdi og sælge under dens værdi. Normalt opgøres NAV dagligt ved brug af lukkekurserne.

Indeksfonde i Danmark

Ser du din økonomi over 30 år fra et helikopterperspektiv, så udgør investering af frie midler ofte en relativ lille andel af dine samlede private aktiver: Dit største aktiv er normalt din arbejdsindtægt og din største investering er normalt din bolig eller din pension.

Derfor er den “nemmeste vej” at holde din økonomi simpel og hvis du bor i Danmark vil det simpleste være at foretage alle transaktioner i kroner, uden vekselomkostninger eller valutarisiko.

I Danmark hedder det ledende indeks “OMX Copenhagen C25”. Dette indeks består af de 25 mest handlede aktier i Danmark. Bemærk, at det ikke nødvendigvis er de 25 største virksomheder. Eksempelvis røg Jyske Bank ud af indekset, da Netcompany kom ind i 2020. Med blot 25 virksomheder er C25 et smalt indeks.

En indeksfond for C25 kunne være indeksfonden “Sparindex INDEX OMX C25 KL” med en løbende omkostning på 0,30% eller alternativt ETF’en “XACT OMXC25 UCITS ETF” med en løbende omkostning på 0,20%.

For at imitere danske aktier mere bredt “Danske Inv Danmark Indeks KL DKK D” med en løbende omkostning på 0,28%.

Indeksfonde i USA

USA og Europa er hinandens største handelspartnere. Trods besværet ved at veksle til euro, så er det muligt at opnå et afkast svarende til en fair andel af virksomhedernes produktion i USA. I USA hedder det ledende markedsindeks “S&P 500” og består af de 500 største virksomheder.

Hvis du ønsker at investere i USA, så er en mulighed “iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD Dist” (udbyttebetalende) eller “iShares Core S&P 500 UCITS ETF” (akkumulerende) begge med en løbende omkostning på 0,07%, (handles i euro).

Et alternativ er “Vanguard S&P 500 UCITS ETF” med en løbende omkostning på 0,07% (handles i euro). The Vanguard Group er ikonisk i USA fordi, at den blev stiftet af legendariske John Bogle. Trods John Bogles død i 2019, så lever den trofaste skare af følgere videre på bogleheads.org – et dedikeret forum for “Bogleheads”, der går ind for indeksfonde.

Indeksfonde, der imiterer hele verden

Det bredest mulige indeks i verden er MSCI All Country World/ACWI indekset:

Ønsker du dette, kan du for eksempel vælge “Sparinvest Index Globale Aktier KL” med en løbende omkostning på 0,50%.

Når aktieinvestorer tænker på “verdens virksomheder”, så tænkes normalt på MCSI World indekset. Kun 88% af ACWI indgår i MCSI World indekset. Dette skyldes at MCSI World kun holder udviklede markeder og ikke vækstmarkeder som f.eks. Kina, Indien og Brasilien.

Mulige indeksfond i MCSI World er “Danske Inv Global Indeks KL DKK D” (overvægt nordiske aktier) med en løbende omkostning på 0,40% eller ETF’en “iShares Core MSCI World UCTIS ETF” med en løbende omkostning på 0,20% (handles i euro).

Alternativt findes FTSE World – et indeks administreret FTSE Russell Group – og her er en mulighed “Vanguard FTSE All-World UCITS ETF” med en løbende omkostning på 0,22% (handles i euro).

Gearing af din investering

Gearing forstås normalt som, at du investerer midler du ikke har. Ved at låne til at købe aktier, kan du investere over 100% af din formue. Der behøver dog ikke at være tale om et særskilt lån i banken, ifølge professor på CBS Michael Møller:

“Hvis du ser det som en portefølje, hvor du har et lån i din bolig på eksempelvis 1 mio. og samtidig har aktier for 500.000 kroner, så kan man sige at aktierne er finansieret af lån, for alternativt kunne du have betalt halvdelen af din gæld tilbage”.

Selv ved at optage et lille lån og selv, hvis et faldende marked ikke truer ens portefølje, så bliver beslutningsevnen påvirket negativt af de mange skræmmende historier og overskrifter.

Michael Møller pointerer herudover, at du som låntager betaler den løbende omkostning til indeksfonden samt bankens fortjeneste, også kaldet en rentemarginal. Økonomisk set må gearing frarådes.

Stjerneinvestoren Warren Buffet minder os om dette citat:

“Min partner Charlie Munger siger, at der kun er tre måder, hvorpå en smart person kan gå i stykker: spiritus, damer og gearing”.

Indeksfonde kontra aktieudvælgelse

Akademikere mener ofte at indeksfonde er den bedste mulighed for almindelige mennesker. Dette underbygges eksempelvis således:

Over en periode på fem år (fra 8. maj 2017 til 11. maj 2022) er markedet (S&P 500) gået op med 64%. Dermed har en passiv ETF som “iShares Core S&P 500” leveret et afkast på +72% kun med markedsrisiko.

Jeg vil dog påstå at almindelige mennesker ligeså nemt kan aktieudvælge f.eks. Coca-Cola, men iI samme femårige periode har Coca-Cola kun leveret et afkast på 47% – man skulle derfor tro akademikerne har ret.

Men medregnes Coca-Colas udbytte (cirka på 3% om året) er afkastet 62% – en forskel til markedet på blot 2%. Og studeres en periode med meget tumult på markedet, så ses Coca-Cola have bedre defensive egenskaber end indeksfonden.

I perioden 1. januar til 11. maj 2022 er verden ramt at forsyningskrise, krig i Europa og inflation. Markedet er faldet med 17%, herunder er iShares Core S&P 500 faldet med 11%, imens Coca-Cola er steget med lige knap 9%.

Selvom forskelen på 2% mellem Coca-Cola og markedet, kan være tilstrækkeligt til at overbevise akademikere om indeksfondes overlegenhed, så er sammenligningen sket med en relativt defensiv aktie. Man kunne have valgt en anden aktie f.eks. Microsoft, hvor afkastet har været 273% over de seneste fem år – mere end fire gange så meget som markedet.

Indeksfonde er først og fremmest en simpel måde at opnå et gennemsnitligt markedsafkast, uanset om markedet stiger eller falder. Indeksfonde giver som beskrevet i ovenstående ikke det bedste afkast i alle tænkelige situationer.

Risiko

Generelt kan man sige at indeksfonde bærer en mindre risiko end en virksomhed, fordi den kun har markedsrisiko. Omvendt har en indeksfond fuld markedsrisiko og der findes historiske eksempler på indeksfonde, der har leveret lave afkast i årtier som følge af et markedskrak.

Ifølge professor på CBS Michael Møller, så spiller en anden slags risiko også en rolle. Møller giver et eksempel:

“Hvis du kom til mig og sagde vi skal spille plat og krone. Du får 11 kroner, hvis det bliver plat og skal betale 10 kroner, hvis det bliver krone. Det er et væddemål jeg vil tage, fordi selvom jeg skulle tabe 10 kroner, det kan jeg bære. Hvis du kommer til mig og sagde vi skal spille plat og krone om 10 mio. hvor jeg ville få 11 mio. hvis det gik godt, så ville jeg sige nej. For et 10 mio. tab ville være et meget, meget stort tab for mig. Der ville jeg ikke acceptere den risiko”.

Denne måde at forstå risiko – relativt til ens samlede formue – tegner et andet billede: Udgør din investering en stor andel af din formue, så kan diversificering være en god idé. Udgør din investering et lille andel af din formue, så kan det ikke betale sig at diversificere for du kan tåle risikoen.

En portefølje kun med markedsrisiko

Ved udelukkende at vælge passive indeksfonde (og ETF’er), så er det muligt at sammensætte sin portefølje kun med markedsrisiko. Hvis jeg rent hypotetisk skulle sammensætte en portefølje kun bestående af aktie vha. indeksfonde, ville den se således ud:

  1. Danmark ville udgøre 60% af porteføljen.
  2. USA ville udgøre 30% af porteføljen.
  3. Verden ville udgøre 10% af porteføljen.

Du kan læse Warren Buffetts vægtning her.

Spørgsmål: Hvorfor 60% i Danmark?

Et spørgsmål jeg har modtaget mange gange er, hvorfor jeg vælger 60% i en dansk indeksfond. Folk spørger, hvorfor lige Danmark og om ikke risikospredningen er for lille ved overvejende at vælge danske aktier.

Først og fremmest ville jeg kun vælge en indeksfond, hvis det var for en periode på 10 år – eller længere. Det skyldes at resultatet søger mod medianen over tid. Danmark har en god økonomi, er et stabilt land, det er “hjemmemarkedet” for mig uden valutarisiko og jeg forventer et afkast over 10 år. Boede jeg et andet sted, ville jeg vurdere risikoen i landet, idet spredning sker i indeksfonden.

Almindelig porteføljeteori sætter normalt en grænse på 30% for hver aktivklasse. Dette går ikke op, hvis man vil lave en portefølje kun bestående af aktier vha. indeksfonde (30% danske, 30% amerikanske, 30% verden) da dette giver 90%. Mit skøn er overvægt til Danmark og din mening kan være en anden.

Risikospredning

For at forstå om risikospredningen er for lille i Danmark, så kan C25 sammenlignes med MCSI World: Over 3 år har “Sparindex – INDEX OMX C25 KL” leveret 45,77% (YTD på -18,20%) mod “iShares Core MSCI World UCITS ETF” på 36,13% (YTD på -15,76%).

Sparindex C25 har et lavt antal virksomheder og har dermed ikke kun markedsrisiko, men også lidt “virksomhedsrisiko”. På den måde er risikoen lidt højere i en C25 indeksfond end i en iShares MCSI World indeksfond.

Imens tolerancen af risiko bestemt er en smagssag, så er faktum at iShares MCSI World spreder sig over så mange virksomheder, at det generelt skal gå godt i hele verden for at afkastet følger med. De “dårlige” virksomheder kan nedsætte afkastet selv i gode tider.

Et eksempel på dette er at “iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Dist)” har leveret et 3-årigt afkast på 57,11% og “kun” er nede YTD med -6,02%. Således har iShares S&P 500 både over 3 år og YTD overgået iShares MCSI World.

En tidshorisont på 3 år er dog meget kort. Historiske afkast siger desværre heller intet om, hvad man kan forvente i afkast de næste 3 år. Her skal man i stedet have en værdiansættelsesmetode til indeksfonde og du finder et bud på en metode i min bog “Solo med aktier – På egen hånd i en vild verden”.

Alle tal er trukket fra Saxo Bank den 15. maj 2022 til besvarelse af “Spørgsmål: Hvorfor 60% i Danmark?. Udtalelserne fra professor på CBS Michael Møllers er fra podcasten “Rig på viden”, episode 68. Bemærk, at denne artikel ikke behandler om de nævnte indeksfonde (og ETF’er) er lagerbeskattede eller realisationsbeskattede. Ligeledes selekteres ikke ud fra om de nævnte indeksfonde (og ETF’er) er akkumulerende eller udbetaler udbytte.