Spring til indhold
Arkiv Aktier og Anders Fogh: Livslange lektioner for investorer

Aktier og Anders Fogh: Livslange lektioner for investorer

Vi er langt bagefter i Danmark – og vi er dårligt forberedte. Det handler om aktier. I denne artikel vil jeg undersøge om liberal politik spiller en positiv rolle for investorer og aktier. Baseret på Anders Fogh Rasmussens selvbiografi: “At træde i karakter”.

Indledning

Dette er første del af min parafrase på, forhenværende Statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussens selvbiografi “At træde i karakter”. Man kan ikke fornægte Anders Fogh det mekaniske ydre og de stærke punchlines. En styrke, uanset om man elsker eller hader ham for politikken.

I indledningen af selvbiografien “At træde i karakter” finder jeg den første punchline: “Du må aldrig lade andre bestemme din dagsorden”. Sætningen passer godt på investorer.

Mange har forsøgt at vise investorer vejen til rigdom, særligt siden aktiekrakket i 1929 – aldrig er det helt lykkedes. På den måde minder aktier meget om det vilde vesten. Tager du en stor nok chance, kan du blive multimillionær eller miste alt.

Flertallet af investorer føler, at de sætter deres egen dagsorden. Dog når det kommer til stykket, er det nærmere en stædighed, der bunder i en manglende tro på egne evner. Sociale fællesskaber bekræfter dem i det, de på forhånd mener er rigtigt, ikke det som nødvendigvis er den bedste løsning.

Investorer har svært ved at sætte deres egen dagsorden, fordi det i mange tilfælde kræver, at de er mønsterbrydere.

Mønsterbrydere

Investorer kan med lidt gåpåmod investere igennem deres bank eller pensionsselskab. Det årlige orienteringsbrev opmuntrer til kortsigtet tænkning: Er årets afkastet positivt eller negativt? Og hvad er omkostningen?

Dette skaber et rationale om at skabe et højere afkast på egen hånd eller lade andre gøre det for en til en lavere omkostning. I et forsøg på at stykke brikkerne sammen forvilder investorer sig ud i gratis artikler og lytter til tilfældige meninger. Investorer mangler generelt en videnbase til at bedømme om en mening eller et stykke information er rigtigt eller forkert. Flere og flere mennesker får dagligt deres nyheder fra sociale medier og Anders Fogh giver dem et råd:

“Tag fri fra de sociale medier indimellem, giv tid til lidt kreativ kedsomhed, tænk nogle nye, spændende tanker – og gå så i gang med at skrive en artikel, et oplæg eller sågar en bog om jeres visioner!” Anders Fogh Rasmussen, “At træde i karakter”, s. 48-51.

Investoren Jim Simons brugte sin matematiske evner til at opnå et årligt afkast på 40% siden 1988 – og omkring 12 mia. dollars i udbytte siden 2006. Den underliggende videnskabelige metode frasorterede menneskelige adfærdsmæssige og følelsesmæssige risici.

Imidlertid hører det ikke den almindelige investor til, at have en omfattende database og de matematiske evner til at kunne investere på samme måde som Jim Simons. I stedet lytter mange investorer til “den ufiltrerede gruppetænkning”, der findes på de sociale medier.

Selvom investorer på den måde, kan komme tættere på hinanden rent socialt, så kan det med faglige briller være fejl nummer ét. En bestemt overbevisning eller kollektivt følelsesorgie, kan hurtigt markedsføre en urigtig opfattelse og påføre den enkelte investor alvorlige tab.

Leg godt

Nogle investorer synes at aktiemarkedet kører derudaf. Særligt når markedet over en kort periode byder på store stigninger. Pludselig bliver aktier interessante for unge mennesker, der ser deres snit til at score kassen.

Jeg forestiller mig, at de unge sidder på en café med deres Latte og siger noget i retning af “alting går kun op…”. Det er kun fuldstændig sandt, hvis man ser aktiemarkedet over mange år. Aktiers udsving giver dog mulighed for at tjene penge på en tilfældig måde, hvilket opfordrer til kortsigtet spekulation.

Da Jeff Bezos spurgte stjerneinvestoren Warren Buffett, hvorfor kopierer flere ikke bare dig? Svarede Buffett: “Fordi ingen ønsker at blive rige langsomt”. Hvis du kan acceptere “at blive rig langsomt”, så bør du lytte til Anders Foghs beskrivelse af Lego:

“Legokloder er et fantastisk stykke legetøj til børn. I dag har Lego i Billund opnået en gigantisk global udbredelse og succes. Det skyldes, at firmaets kreative folk har udviklet et unikt koncept, hvor legoklodserne indgår i populære film, spil og temaer for børn, for eksempel “Star Wars”, “Frozen” og “Batman”.

 Lego har også med succes koblet sig på den digitale bølge og har formået at holde sig interessant og relevant for et meget krævende børnepublikum. I min barndom var Lego noget mere simpelt. Det var kun klodser, som vi kunne bygge med”. Anders Fogh Rasmussen, “At træde i karakter”, s. 35.

Det kan vel’ ikke overraske nogen at Anders Fogh byggede Folketinget. Det viser at Lego-virksomheden giver Lego-aktien mening og værdi.

Samtidig er det en næsten perfekt beskrivelse af Lego-virksomhedens forretningsben. Altså, en beskrivelse af, hvordan virksomheden tjener sine penge og den udvikling virksomheden har gennemgået historisk og hvad man sandsynligvis kan forvente i fremtiden.

Desværre er Lego-virksomheden i privateje og offentligheden kan derfor ikke købe aktier i virksomheden eller få andel i virksomhedens produktion. Andet end over selskabsskatten, naturligvis – en kedelig dansk trend.

Af de store virksomheder (målt på omsætning) så er det kun muligt at købe aktier i ISS, Vestas, DSV, Novo Nordisk og Mærsk. Disse virksomheder udgør halvdelen af de 10 største danske virksomheder. Ifølge Fortune 500, så er det muligt at købe aktier i alle af de 10 største amerikanske virksomheder.

Befolkningen kan ikke købe aktier i de virksomheder som Anders Fogh mener spiller en stor rolle i Danmark og ydermere fremhæves som “de yngre kræfter”. Disse omfatter Danfoss, Grundfos, Lego, Jysk og Haldor Topsøe. Dette er en tragedie.

Gør kagen større

Overskriften kunne ligeså godt have heddet “gør kagen større og skatten mindre”. Det er jo dette de liberale politikere normalt mener, i hvert fald det med en lavere skat. Des længere man går ud ad den liberale tangent, des mere skal velstandsskaberne beholde. Den modsatte tendens finder man hos socialisterne.

Liberale politikere forstår ikke, at en større kage bør gavne alle og socialistiske politikere forstår ikke, at Statens provenu kan fastholdes ved indførelse af en fair progressiv beskatning. Danske politikere er dårlige fortolkere af den større sammenhæng, fordi de har så travlt med at positionere sig selv.

En lavere selskabsskat kan øge Danmarks BNP-vækst, fordi virksomhederne kan geninvestere en større del af deres overskud i næste års vækst. Øget konkurrenceevnen er godt for samfundet. I international sammenhæng (f.eks. den grønne omstilling) er det altafgørende.

Sænkes selskabsskatten er der imidlertid færre penge til velfærd. I stedet for at effektivere og spare, så bør man gøre kagen større. Det sker implicit igennem virksomhedernes voksende overskud. Fordelingen af samfundets værdier, kan ske delvist over skatten og delvist i form af personlige aktier.

Politikere, der bliver pikeret over at investorer skaber store formuer, medregner ofte ikke den involverede risiko:

“Landmandsbanken krakkede i begyndelsen af 1920’erne. Min bedstefar mistede alle sine sparepenge – i hvert fald i første omgang … Men han tilgav aldrig de spekulanter, som førte Landmandsbanken ud i et krak. Hele sit liv talte han foragteligt om de pengestærke spekulanter. ‘Pengegrise’ kaldte han dem”. Anders Fogh Rasmussen, “At træde i karakter”, s. 56-57.

At betale 42% i aktieskat, når OECD i 2020 har opgjort skattetrykket på arbejde i Danmark til 35,3%, er for en investor unfair og for samfundet uhensigtsmæssigt. Samfundet ønsker at nye virksomheder kan blive børsnoteret og få finansieret deres vigtige forretningsprojekter (ultimativt til gavn for hele samfundet).

Skatten på aktier kan dog omlægges på en nem måde, der er neutral både i forhold til Gini-koefficienten og Statens provenu:

Kraka fremlagde i 2021 et forslag, hvor aktieindkomst op til 120.000 kr. lagerbeskattes med 10% og øvrig aktieindkomst lagerbeskattes med 35%. I USA har man samtidig en aktieskat på 0% for årsindkomster op 300.000 kroner – så vidt går Kraka ikke, men netop dette ville styrke lavindkomstgrupper.

Alligevel blev Kraka-forslaget ikke drøftet af Folketinget. Skatten er forblevet den samme.  Nogle politikere har talt om at hæve den. Min påstand forbliver at investorer, der lykkedes med aktier – og virksomheder, der lykkedes med vækst – er med til at gøre kagen større og det er godt for befolkningen og godt for Danmark, så længe beskatningen er progressiv.

Lige muligheder

Konkret inden for investering, så er det kun dygtige investorer – eller heldige spekulanter – som opnår en gevinst på aktiemarkedet. Der findes ikke et risikofrit pengetræ som man bare kan plukke løs af.

Alligevel har de liberale politikeres et synspunkt om, at alle investorer har lige muligheder, fordi de har lige adgang til aktiemarkedet. Generelt skaber lige muligheder social bevægelighed, som er:

“Et samfund, hvor det, der giver mulighederne, er den enkeltes evner, vilje og talent og ikke nedarvede positioner og privilegier”. Anders Fogh Rasmussen, “At træde i karakter”, s. 89-91.

Havde alle investorer den samme formue ville der være lighed, men ikke nødvendigvis lige muligheder. Hvis politikere mener at investorer kan bevæge sig fri af deres sociale baggrund, så er dette en stor misforståelse. Skolerne i Danmark underviser ikke aktier og aktiehandel. Kun nogle få mønsterbrydere har på egen hånd evnen til at blive dygtige investorer, men flertallet må give op generation efter generation. Styringen overlades til banker og pensionsselskaber, der tager en del af gevinsten, uden at påtage sig en medrisiko for tab.

I Danmark er der stadig social og økonomisk lighed, men ifølge Anders Fogh “er der nyere forskning, som tyder på, at Danmark ikke er bedre til at bryde den sociale arv end for eksempel USA”.

Økonomi

“Grundlæggende handler økonomi om at finde den mest effektive måde at anvende begrænsede ressourcer på … For eksempel om investering og opsparing … Udfordringen er blot at sørge for et fleksibelt og smidigt samfund, som sikrer, at de opsparede penge hurtigst muligt kommer i sving i form af sunde investeringer”. Anders Fogh Rasmussen, “At træde i karakter”, s. 123-124.

Anders Fogh læste økonomi på Aarhus Universitet i 1972. En af de nye meningsdannere er den franske økonom Piketty. Med nytænkning om sammenhængen mellem social velstand og ulige indkomster, så er Piketty en torn i øjet på mange liberale.

Pikettys primære teori består i at stoppe akkumuleringen af store formue hos enkeltpersoner. Det skal ske ved at indføre en årlig skat på kapital, der kan indsamles lokalt og bruges globalt. Sekundært, at begrænse den politiske indflydelse fra rige enkeltpersoner på demokratiet.

Mærsk Mc-Kinney Møller tjener modvilligt som et eksempel. Rygterne svirrede i 2002 om at Mærsk ville forlade Danmark. En særlig lav skat, tonnageskatten, blev vedtaget af VK-regeringen med Anders Fogh i spidsen. I dag medfører tonnageskat bl.a. at Mærsk betaler ca. 4% i selskabsskat. Mærsk Mc-Kinney Møller må være er et skoleeksempel på det modsatte af Pikettys teori, måske hørte Anders Fogh ikke efter i skolen.

Kritikere af Piketty henviser til den velstand individuelle personer skaber, også kendt som ”Trickle-Down”-effekten. En teori som det aldrig er lykkedes nogen at bevise. Et andet modargument er at rige personers politiske agendaer ofte er forskellige og uforenelige med hinanden.

Selvom eliten har deres egen dagsorden, kan man ikke udelukke, at de vil bruge alle midler på at fremme den forbundne politiske interesse. Det sker bare ikke i samlet flok. Stigningen i den globale velstand kan ingen dog benægte, men årsagen diskuteres.

Fællesmarkedet

Anders Fogh mener at “vi har en forpligtigelse til at udforske verden og søge de sande svar”. Dette er måske den bedste måde at se verden på:

“Der kan være uklarhed om konklusionerne på en undersøgelse. Der kan være forhold, hvor vi ganske enkelt ikke ved nok og derfor må ty til tro. Men der er ikke alternative sandheder”. Anders Fogh Rasmussen, “At træde i karakter”, s. 111.

Omkring 1971-72 var Anders Fogh på ekskursion til Bruxelles, hvor eleverne skulle mødes med embedsmænd. Dengang hed det ikke EU, men Fællesmarkedet. Den 2. oktober 1972 skulle den befolkningen tage stilling til dansk deltagelse for at lette samhandlen.

Aktiemarkedet er også et slags fællesmarked, forstået som et reguleret marked. Her mødes sælgere og købere under ordnede forhold for at handle en række aktiver til en markedspris. Aktiemarkedet har samtidig den vigtige funktion at skaffe kapital til virksomhederne.

Selvom dygtige investorer altid udarbejder en langsigtet vurdering, så finder mange denne opgave alt for vanskelig. I stedet tyr mange til kortsigtede beslutninger baseret på nyhedsstrømmen, indeksfonde eller rådgivningsprodukter. Dette gør aktier til en farlig leg, hvis risiko og afkast kommer ud af balance.

Aktier, ansvar og frihed

Formålet med aktier er todelt: Det første er at lade formue følge inflationen, så købekraften bevares. Det andet er at skaffe kapital til virksomhederne, der som modydelse betaler en rente til investorerne. Renten kan øge formuerne og integreres i opsparingen, med det formål at opnå økonomisk frihed.

Frihed har dog også en anden side. Nutidens Danmark er bygget på to elementer fra 1940’erne; NATO og Marshall-planen. Hjælpen bestod af økonomisk støtte fra USA til blandt andre Danmark – som hurtigt fik produktionen af varer op. Marshall-planen var dog også en dannelsesrejse i den liberale amerikanske kultur.

Anders Fogh skjuler ikke sin begejstring for USA og blev i 1982 æresborger i Dallas, Texas. Uanset denne private begejstring, så er aktier et liberalt instrument, hvor værdien afspejler virksomhedernes produktion. Det i dag vanskeligt at forestille sig et dansk supermarked, uden amerikanske produkter som Coca-Cola. Desværre lever vi i en verden, hvor NATO og militæret skal garantere, også investorers handlefrihed.