Spring til indhold
Aktieanalyse & Opinion Arkiv Arbejdsglæde: Bliv hurtigere økonomisk uafhængig med FIRE

Arbejdsglæde: Bliv hurtigere økonomisk uafhængig med FIRE

    Økonomisk uafhængighed med FIRE bør følges til dørs af arbejdsglæde og en sund livsstil. Livsstilen minimalisme går ud på at rydde ud. I starten drejer det sig om dine fysiske ting, men senere også din travle kalender, ubrugelige dogmer, vaner og overbevisninger eller negative relationer.

    Formålet er at skabe arbejdsglæde på vej mod økonomisk uafhængighed og større personlig frihed. Pludselig får alle dine ejendele en funktion i det liv du lever her og nu.

    Boost din arbejdsglæde

    Det er en god start på minimalisme at rydde op. Har du haft en ting stående i kælderen i 3 år uden og glemt du havde den, så er den ikke en del af det liv du lever nu, men alle mennesker ar svært ved at smide ud. Her er nogle strategier:

    • Giver en ting dig glæde, så behold den ellers smid den ud.
    • Pak dine ting i kasser, glemmer du at du ejer dem, så smid dem ud. Less is more.
    • Smid en ting ud om dagen, alt tæller.

    Undtagelsen er ejendele med en særlig sentimental værdi f.eks. arvegods, en gave eller en kreation du selv har lavet. Mange ejendele kan sælges på auktion eller i en privathandel og resten må smides ud.

    Kan du ikke smide ud, så opnår du ikke minimalisme. Og heller ikke et styrket fokus på opsparing. Hvis du føler dig knyttet til alle dine ejendele uden nogen særlig grund, så kan du ikke opnå minimalisme før du skifter synspunkt eller adfærd.

    Oprydning i hjemmet er dog ikke det eneste omdrejningspunkt.

    Fem minimalistiske leveregler

    1. En nemmere hverdag
    2. Mentalt overskud
    3. Vi sætter pris på de ting, vi har
    4. Vi køber færre ting og sparer mere op
    5. Vi efterlader ikke en stor byrde

    Emilie Ekelund Mørck, “Frihed, FIRE & familieliv”.

    En nemmere hverdag

    Organisering af hjemmets indretning, så pladsen udnyttes optimalt. Hvis du betaler for en 3-værelses lejlighed, hvor du betaler 35.000 kr. pr. kvm, men bruger det ene værelse til din seng og det andet til din samling af sko, så koster det.

    Du tænker måske at en seng er essentiel og det at have en fritidsinteresse er vigtigt. Hvis sengen koster 525.000 kroner i IKEA eller BoConcept, så ville du nok ikke købe den. Det samme gælder, hvis du fordeler 525.000 kroner ud over dine sko. To værelser svarer til 1 mio. kroner du kunne have sparet op.

    Mentalt overskud

    Det vigtige er, at alle ting i dine rum har en funktion. Ved at tænke på den rigtige minimalistiske måde, så kan du optimere din opsparing.

    Ved at bruge eksemplet fra før, så kan dine sko måske organiseres i et smart, men prisbevidst, gulv-til-loft vægskab i samme rum som din seng eller måske kan du gå fra tre til et værelse, hvis stuen er tilstrækkelig rummelig med en god stor kælder.

    Vi sætter pris på de ting, vi har

    Slutresultatet skulle gerne blive at du sætter pris på tingene i dit hjem. Tingene får en affektionsværdi i kraft af deres egenskab og positive bidrag til dit liv.

    Det betyder også at din “indkøbspolitik” kan optimeres. I stedet for at købe et TV til 14.000 kroner med samme 3-årige holdbarhed som et til 6.000 koner, så vent med at købe det til 6.000 kroner til Januarudsalget starter og spar yderligere 15%. Penge sparet er penge tjent til din opsparing.

    Vi køber færre ting og sparer mere op

    Det bedste vil selvfølgelig være, hvis du slet ikke køber noget udover de vigtigste fornødenheder. Hvis din opsparing går til forbrug gavner den ikke din langsigtede fremtid.

    Det er indbygget i vores kultur at forbruge og at lykken ligger i at eje nye eller flere ting. Pris og kvalitet har det ofte med at hænge sammen. For at kunne købe en ting i god kvalitet, med en bedre holdbarhed, må du afvente et godt tilbud. Ellers kan den billigere ting vise sig at være et bedre køb.

    Vi efterlader ikke en stor byrde

    Udover at være prisbevidst og sparsommelig til daglig, så vil du helt automatisk blive mere bæredygtig. Bæredygtighed skal i denne sammenhæng forstås som at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og i fremtiden.

    Det handler ikke kun om at affaldssortere eller genbruge, men om at dit nedsatte forbrug nedsætter klima og miljøbelastningen. Som en anden indianer, så tager du kun lige akkurat det du skal bruge fra naturen. Det er modsætningen til forbrugersamfundet – og det er minimalisme.

    Købestop

    Alle former for købestop er godt for din opsparing, men det er ikke muligt at stoppe dit forbrug fuldstændigt. Et købestop skal gøre dig bevidst om, hvad du køber og om det har en funktion.

    Fornødenheder dækker over boligudgifter, mad og medicin tæller ikke med i dit købestop. Har du en dyr transport, så kan den måske nedsættes, men sjældent skæres helt væk.

    Du har kun ét liv

    Arbejdsglæde er et forsimplet udtryk. Spørg dig selv, hvad du gerne opnå udover det rent økonomiske. Vil du have større overskud til familien eller vennerne, kunne slappe af og være i dig selv eller udvikle nye interesser og hobbyer eller rejse jorden rundt. Vi er alle drevet af noget.

    Når du rydder ud i dine ting, kalender, overbevisninger og relationer, så er kun det vigtige tilbage i dit liv. Noget du kan bygge videre på fremadrettet og som er den underliggende drivkraft bag din arbejdsglæde. Du vil opleve at have færre ting, at bruge færre penge og kunne investere alle dine besparelser.

    Vejen til økonomisk uafhængighed, er ligeså vigtig som målet.

    Læs også “Del 1: Økonomisk uafhængig med FIRE”.