Spring til indhold
Arkiv Månedsopsparing, beløb og interval

Månedsopsparing, beløb og interval

Nordnets månedsopsparing er udbredt i blandt nybegyndere, men du kan lave din månedsopsparing i et hvilket som helst depot. Denne artikel ser nærmere på hvad der er bedst at gøre. Mange finder Nordnets månedsopsparing nem at bruge, fordi det månedlige aktiekøb sker automatisk. Nordnet har desuden fjernet købskurtagen i en række situationer. Ulempen er at du er tvunget til at købe automatisk uden at have kontrol over købskursen. Nordnet pålægger stadig salgskurtage.

Nybegyndere finder det attraktivt at kombinere Nordnets månedsopsparing med køb af en ETF. Dette medfører at investoren får en gennemsnitlig købskurs set over hele året (også kaldet “Dollar-Cost-Averaging”). Ulempen ved en månedsopsparing er at du i de fleste situationer får et lavere afkast end hvis du investerede et stort engangsbeløb. Og ulempen ved Nordnets automatiske månedsopsparing, er at den ikke tager højde for NAV. Du risikerer måned efter måned at betale en højere pris end værdien af ETF’en. Desuden bør du aldrig afbryde din månedsopsparing (specielt ikke i nedgangstider) da det vil ødelægge formålet med opsparingen.

Automatisk månedsopsparing

Den automatiske månedsopsparing giver et omkostningsgennemsnit (“Dollar-Cost Averaging”) set over et helt år. Alternativet vil være at investere et stort engangsbeløb (en “Lump Sum”) f.eks. hver januar.

Fordi en månedsopsparing netop giver en gennemsnitlig købskurs, kan metoden ikke slå investering af et engangsbeløb. Når markedet generelt stiger vil et engangsbeløb (også selvom det er investeret i et markedsfald) slå månedsopsparingen. Her henvises til det langsigtede resultat, idet investering i indeksfonde/ETF’er med en månedsopsparing kun virker på lang sigt.

Der findes også der en tredje teknik – et såkaldt værdigennemsnit (“Value Averaging”). Med månedsopsparingen investeres f.eks. 500 kr. hver måned for at opnå en gennemsnitlig købspris hen over året. Med et værdigennemsnit investerer du også månedligt, men beløbet afhænger af udviklingen i din investering. På den timer du markedet ved at købe mest når markedet er lavt og sælge når det er højt.

Med et værdigennemsnit starter du f.eks. med 500 kr., men dine efterfølgende køb afhænger af udviklingen på markedet. Hvis markedet har fået din investering til at falde med 250 kr., så køber du næste gang for 750 kr. (500 kr. + 250 kr. = 750 kr.). Hvis din investering er steget med 100 kr. så køber du næste gang for 400 kr. (500 kr. – 100 kr. = 400 kr.).

Findes der et “bedste valg”?

Der findes ikke et “investeringsteknisk” optimalt beløb, så det optimale er at investere med udgangspunkt i dit formål (hvad du faktisk skal bruge af penge i fremtiden) baseret på en afkastberegner. Input til afkastberegneren som f.eks. rente og omkostninger, gør valget af indeksfond/ETF centralt. Det er ikke alle ETF’ere, der er brede (nogle er f.eks. koncentreret om IT eller grønne virksomheder), men du bør kun vælge en bred indeksfond eller ETF.

Når du har valgt din indeksfond/ETF køber og holder du dine aktier. Du skal ikke lade dig friste til at sælge af kortsigtede udsving I ETF’ens kurs. Valget af teknik du køber efter, afhænger af hvordan du ser på fremtiden:

  • En månedsopsparing er en fordel, hvis markedet i en længere periode stiger mere end det falder.
  • Et værdigennemsnit er en fordel, hvis markedet i en kortere periode falder mere end det stiger.
  • Hverken en månedsopsparing eller et værdigennemsnit kan slå investering af et engangsbeløb i opgangstider.
  • Alle tre teknikker kræver ultimativt at markedet på et tidspunkt vil stige.

Det bedste valg i teorien er at investere i en indeksfond/ETF med et engangsbeløb. Hvis du har 500.000 kr. vil du i de fleste tilfælde opnå en mindre gevinst ved at dele pengene op med en månedsopsparing. Kurtagen er normalt også uden relevans for en langsigtet investering. Dog i praksis modtager de fleste deres løn løbende og ligesom med pensionsopsparing, kan det være mere intuitivt at investere en andel af hver månedsløn. Hvis markedet i perioder falder, så får man med en månedsopsparing flere aktier for de samme penge.

Du bør altid kun investere det du har råd til at undvære. På en langsigtet graf ligner det markedet udvikler sig i en lige linje, men sådan er det ikke når man står i situationen. Kigger man på perioderne 1966 til 1974 samt 1929 til 1943 – så var der en ventetid på hhv. 8 og 14 år før markedet returnerede til sit niveau fra før faldet. Historien bekræfter at markedet altid vender tilbage på lang sigt, hvilket er godt nyt for investering i indeksfonde/ETF’er.