Spring til indhold
Aktieanalyse & Opinion Arkiv Peter Lynchs bedste råd om vækstaktier

Peter Lynchs bedste råd om vækstaktier

    Peter Lynch forvaltede Fidelity-Magellan fonden med en startkapital på $20 millioner og fik den til at vokse til $14 milliarder. Peter Lynch Leverede et årligt afkast på 29,2 % mellem 1977 og 1990, hvilket gjorde ham til en legende.

    Peter Lynch mener at almindelige mennesker generelt gør investering mere kompliceret for dem selv:

    1) Efterligner de professionelle ved at købe “hotte” aktier eller prøver at “catch the turn” i for eksempel IBM. 2) Bliver “sofistikerede” ved at investere i futures, optioner, futures på optioner osv. 3) Køber det, de har hørt en professionel har anbefalet, enten i et magasin eller i et af de populære finansielle nyhedsprogrammer.

    Peter Lynch, Worth Magazine fra 1992 til 1999.

    Research dig til vækst

    Jeg tror, at amatør-aktieudvælgere ville have en meget højere opfattelse af deres evner, såvel som en større nettoværdi, hvis de undgik alle eksperters købsanbefalinger til fordel for deres egen research.

    Problemet med kendte investorer, aktiestrateger og chefanalytikere er, at du ikke kan spørge dem til råds. Anbefalede de Coca-Cola i et medie, kan du ikke spørge dem, om de stadig kan lide Coca-Cola eller ser et kursfald som en mulighed for at købe op i aktien.

    Sandsynligvis vil et kursfald i Coca-Cola medføre, at du mister troen på aktien. Uden mulighed for, at eksperten beroliger dig, så ender du nok med at sælge dine aktier i Coca-Cola for at begrænse dine tab.

    Derefter tager du din resterende kapital og forsøger dig med et nyt “kendis tip”, men hvis du bliver ved med at sælge aktierne for at begrænse tabet, så er der før eller siden ingen kapital tilbage at begrænse, fordi den hele er væk.

    Bøhmanden, der får dig til at ignorere de gode nyheder, har den samme effekt på alle andre. Selve eksistensen af tvivl skaber betingelsen for en stor gevinst i aktier, når først frygten er bragt til ro. Tricket er at lægge din frygt til ro ved at lave research og tjekke fakta – før konkurrencen gør det.

    Peter Lynch, Worth Magazine fra 1992 til 1999.

    En fordel er noget du har, ikke noget du får ved at lytte til bemærkelsesværdige kilder: 1) Arbejdsfordelen ved at du kender en branche og de involverede virksomheder som du laver forretninger med. 2) Forbrugerfordelen, hvor du kender restauranter, lufthavne og indkøbscentre mv.

    Undtagelsen er medicinalindustrien

    For medicinalindustrien virker din fordel ikke. Her skal du ikke investere bare fordi virksomheden annoncerer et nyt uprøvet præparat og heller ikke forhaste dig til at investere bare fordi testfase I og II er gennemført – det kan stadig gå galt i testfase III.

    Når markedet for medicinalindustrien falder, kan du reducere din risiko ved at holde dig til de medicinalvirksomheder, hvor kursen er tæt på deres kontantbeholdning. Dette indskrænker din søgning til virksomheder, der allerede har produkter på markedet.

    Vækstaktier på sikre markeder

    Derudover bør du fokusere på vækstaktier på sikre markeder. I USA beskytter SEC investorerne og sikrer et effektivt marked. Den form for sikkerhed findes ikke i samme grad i Sydamerika, Europa eller i landende omkring Stillehavet.

    Endvidere mener Peter Lynch, at USA skaber mange små vækstvirksomheder – a la dem, som findes på Nasdaq børsen. I Europa er virksomhederne i reglen større konglomerater, hvor kun nogle af dem har acceptable overskud.

    Vækstaktier kan generelt findes ved:

    • Er vækstplanen velformuleret?
    • Stiger salg og indtjening?
    • Overstiger det årlige salg anlægsomkostningerne?
    • Er omsætningen i høj grad afhængig af salg af et bestemt produkt?

    Vækst med IPO’er

    IPO’er er nye børsintroducerede virksomheder. IPO’er kan være en god vej til at finde nye vækstvirksomheder. Kapitalen fra børsintroduktionen kan ende i to lommer: 1) I virksomhedens pengekasse (det bedste resultat) eller 2) i ejernes lommer, der sælger aktier.

    Statistik viser at IPO’er lanceres i bølger, typisk i perioder, hvor aktiemarkedet topper, fordi investorerne er euforiske og vil betale toppris for enhver aktie – også en IPO.

    Et argument er ikke at købe IPO’er i en euforisk atmosfære, hvilket generelt er sandt, men ofte er det på disse tidspunkter, at det nye kuld af de bedste vækstvirksomheder gør deres indtog på børsen. Dog hvis de store investorer undgår IPO’en, så bør du gøre det samme.

    Dog kan man også investere i mere modne virksomheder end IPO’er og stadig opnå et stort afkast. I medicinalindustrien er de største afkast opnået ved at spekulere i uprøvede koncepter, men du bør ikke investere i disse, da kursværdien stadig kan fordobles, så snart virksomheden får et patent.

    “Multi bagger”

    Cykliske aktier er bedst at købe, når: 1) Den nationale økonomi er på sit svageste punkt. 2) De cykliske virksomheders overskud er på det laveste. 3) Forbrugertilliden er på sit laveste. Der har i USA været 8 recessioner frem til 1999:

    I alle tilfælde vinder de cykliske aktier 50 procent eller mere på fem måneder, over det dobbelte af fremgangen i S&P 500.

    Peter Lynch, Worth Magazine fra 1992 til 1999.

    At købe aktier efter en recession, i det tidlige stadie af en økonomisk højkonjunktur, er altid svært. Skeptikere pointerer at landet aldrig slipper fri af recessionen eller at der snart vil komme en ny depression.

    Man ønsker bestemt ikke at eje cykliske aktier i en depression, hvor bilsalget stopper, huse står tomme og landet går bankerot. Siden Den Store Depression i USA i 1929, så er økonomien i Danmark, USA og verden dog blevet meget anderledes. Det bør være en trøst.

    For Peter Lynch kom de største afkast i det tredje eller fjerde år. Det mest ønskeværdige er en “multi bagger”, hvor kursværdien fordobler sig mange gange. Det sværeste er at holde aktien længe nok til at opnå dette fulde potentiale.

    Når aktien er fordoblet, skal man ikke stille sig tilfreds og når aktien falder skal man ikke vise frygt. Det gælder særligt, når man læser “eksperters” negative forudsigelser, når eksperterne reelt ved mindre om aktien end du gør.

    Når det gælder “multi baggers” skal man aldrig udelukke noget. Selv tre nøje udvalgte amerikanske flyselskaber(Comair, Atlantic Southeast og Sothwest) steg 12.000% fra 1973 til 1983.

    Virksomheden er nøglen

    Hvis valget er mellem en god virksomhed i en fantastisk industri eller en fantastisk virksomhed i elendig industri, så ville Peter Lynch til hver en tid vælge den fantastiske virksomhed. God ledelse, et stærk regnskab og en meningsfyldt plan, vil overvinde mange forhindringer.

    En virksomhed med svag ledelse, et svagt regnskab eller en vildledende plan, vil selv den bedste industri ikke redde dig fra.

    “It’s the company stupid”

    Peter Lynch, Worth Magazine fra 1992 til 1999.