Spring til indhold
Arkiv Udbytte aktier: Den ultimative guide til at investere

Udbytte aktier: Den ultimative guide til at investere

Udbytte aktier giver “penge i hånden” og kontanter er noget alle kan forholde sig til. Hvordan ser en klog strategi ud, som giver udbytte?

Hvad er dit formål?

Det typiske formål med at investere er at spare op til noget. Det kan være en konkret ting (f.eks. boligforbedringer), alderdom i form af pension eller økonomisk frihed til at arbejde mindre og bruge mere tid på ting, der betyder noget. Det første du skal gøre er at opstille dit formål.

I Danmark modtages udbytte altid efter skat, udbytte kan forbruges og udbytte kan være ekstra penge til din opsparing. Inden for investeringsteori har nobelprismodtageren Franco Modigliani defineret, hvad afkast (gevinst) er, når du investerer i aktier:

Udbytte er en del af afkastet, det er ikke lig afkastet. Afkast skal forstås som en total: Afkast = udbytte + en evt. kursgevinst.

Læresætning af Franco Modigliani.

Hvis man tager Coca-Cola som eksempel, så er kursgevinsten cirka 7-10% om året og udbyttet 3%. Det giver et årligt afkast på 10-13%. Læresætningen fra Modigliani siger at udbetalte Coca-Cola ikke udbytte, ville kursgevinsten være 10-13%.

Udbytte aktier giver penge til forbrug

Af og til bliver det sagt af “udbytte investorer” at udbytte er det reelle afkast, fordi en kursgevinst kun eksisterer på papiret indtil aktien er solgt. Jeg finder ikke en diskussion af om udbytte aktier eller ikke-udbytte aktier er bedst for særlig saglig eller relevant. Den er ikke særlig, fordi afkastet er en “balance” mellem udbytte og aktiens kurs. Den er ikke relevant, fordi investering handler om at løse en opgave – ikke om at være bedst.

For obligationer kan man bedre argumentere for at kursen er mindre vigtig end renten. Aktiers udbytte kan sammenlignes med den udbetaling obligationers rente giver. Derfor øger udbytte din kontantbeholdning, hvilket Modigliani også fastslår. Hvis dine aktier ikke giver udbytte, så må du sælge nogle af aktierne for generere en tilsvarende mængde kontanter. Dette kan opstille en tabel:

Hvis du kun har 100.000 kr. at investere (og derfor må sælge aktier i de første 15 år for at finansiere forbruget), så vil markedsrente stadig sikrer dig en pæn gevinst og virksomhedernes vil sikre dig et udbytte, som kan finansiere hele dit forbrug fra det 16. år.

Udbytteaktier har også risiko

Statsobligationer i Danmark anses for at være risikofrie. Den danske stat går ikke sådan lige bankerot. Holder du en statsobligation i hele dens løbetid får du hele din investering tilbage plus renten. Udbytte aktier kan derimod svinge i kurs, der er ingen garanti for at du får din investering tilbage og virksomheden kan også gå konkurs, så det er heller ikke risikofrit.

De fleste, som interesserer sig for udbytte aktier vil undersøge markedet for virksomheder, der giver det højest mulige udbytte og ignorere resten, herunder om virksomheden har en sund økonomi. Mange udbytte investorer har som princip at sprede deres investeringer over så mange virksomheder som muligt for at reducere tab i tilfælde af konkurs. Dette synes jeg er en uansvarlig måde at forvalte sine penge på.

Ved at sprede sine investeringer over 50 eller 100 forskellige udbytte aktier, så mister man i reglen overblikket. Tanken om at “sprede sine æg i flere kurve” bliver overdrevet så meget at mange af æggene ikke ender op i værdifulde kurve. Virksomheder med høje udbetalingsprocenter i forhold til deres overskud, udgør en ekstra risiko for langsigtet udbyttereduktion og et medfølgende kurskollaps.

Hvis man ønsker risikospredning, bør man vælge en bred indeksfond, som udbetaler udbytte – således er der kun markedsrisiko tilbage. Alternativt bør man på baggrund af en analyse af virksomhedens regnskab vælge de bedste udbytte aktier, hvor der er høj sandsynlighed for at kurserne følger markedsudviklingen på lang sigt.