Spring til indhold
Aktieanalyse & Opinion Arkiv Udbytteaktier: Målet er afkast, ikke kun udbytte

Udbytteaktier: Målet er afkast, ikke kun udbytte

    Nogle investorer foretrækker udbytteaktier. “Penge i hånden” er nemt at forholde sig til, men er det også klogest?

    Tilbage i 1949 argumenterede Benjamin Graham, der er Warren Buffetts mentor, for at investorer skulle vælge udbytteaktier. Dels som alternativ til obligationer og dels som en måde at måle en virksomheds stabilitet og vækst på.

    Senere i 1985 har professor Franco Modigliani formuleret: “Udbytte giver en øget indkomst, men dette neutraliseres af en nedsættelse af aktieværdien” – en læresætning, som udløste Nobelprisen i Økonomi og i dag betragtes som det korrekte videnskabelige synspunkt.

    Jeg vil gå så langt som at sige at afkast er en investors eneste formål. Alle andre overvejelser er sekundære. En villighed til at give afkald på en lille smule afkast for at investere i virksomheder, der betragtes som særligt etiske eller for at opnå en bedre risikospredning, ændrer ikke på at afkastet er formålet.

    Udbytte er ikke lig afkastet

    Udbytte er en del af afkastet, det er ikke lig afkastet. Afkast skal ifølge Franco Modigliani forstås som en total: Afkast = udbytte + en evt. kursgevinst. Om afkastet er højt eller lavt afgøres af markedsudviklingen i den samme periode – som et benchmark.

    Ofte bliver det sagt af ”nidkære investorer” at penge i hånden fra udbytte er det reelle afkast. Argumentet er, at holdes en udbytteaktie indtil en investors død, så er udbyttet det eneste afkast.

    Dette er et ekstremt synspunkt, der strider imod “almindelige menneskers” logik om at udnytte deres nettoværdi imens de lever. Ønsker en investor ikke selv at realisere en aktie til en given kurs, så går retten til dette blot videre til arvingerne. Det samlede regnestykke forbliver uændret.

    Udbytte- og vækstaktier er lige langsigtede

    Udbytteaktier kan ikke siges at give mere stabile afkast, ej heller højere løbende afkast og udbytte er ikke udtryk for en mere langsigtet strategi. Alle disse generaliseringer kræver at afkastet – altså totalen – på forhånd er kendt af investoren, hvilket kun er muligt med obligationer.

    Hvis en aktie koster 100 kroner og udbetaler 10 kroner i udbytte, så svarer det til et afkast på 10%, men har virksomheden kun et overskud på 10 kroner, så er udbetalingsprocenten 100%.

    Størrelsen af udbyttet begrænses af virksomhedens overskud over tid. Samtidig begrænser udbytte, virksomhedens mulighed for at øge sit overskud, da geninvesteringen af overskud i driften bliver reduceret. En veldrevet virksomhed skaber vækst i omsætning, som bliver til senere større overskud.

    Udbytteaktier har særskilt risiko

    Udbytteaktier har også en særskilt risiko. Denne kommer til udtryk, hvis virksomheden over en periode har en høj udbetalingsprocent (cirka over 55%).

    Dette efterlader virksomheden med et meget lille manøvrerum til at matche konkurrencen eller løse interne problemer. Risikoen er at udbyttet sænkes. Sænker virksomheden udbyttet, så kan det medføre store fald i aktiekursen.

    Få den fulde fortælling og uddybende argumenter om investorer, virksomheder og markedet i min bog “Solo med aktier”.