Spring til indhold
Brevkassen Hvilken indeksfond skal du vælge?

Hvilken indeksfond skal du vælge?

Når du skal vælge en indeksfond til din opsparing skal du beslutte dig for, hvor meget af din formue, der skal være i sikre aktiver f.eks. kontanter og hvor meget, der skal være i aktier.

En indeksfond følger udviklingen på aktiemarkedet. Hvis markedet falder 10%, så falder indeksfonden 10% og hvis markedet stiger 10%, så stiger indeksfonden 10%. Det er derfor vigtigt at spørge sig selv om man tror det land indeksfonden afspejler klarer sig bedre om 10 år end i dag. Hvis svaret er “ja”, så kan man investere. Indeksfonde er en langsigtet investering over 10 år, 30 år eller 60 år.

Alle indeksfonde har en “NAV” (Net Asset Value) som du kan aflæse på internettet før du investerer. NAV er værdien af de aktier indeksfonden ejer. Særligt for ETF’er, hvor kursen kan variere fra NAV, bør du ikke købe hvis kursen er højere end NAV eller sælge hvis kursen er lavere end NAV.

Indeksfonde i Danmark

Ser du din økonomi over 30 år fra et helikopterperspektiv, så udgør investering af frie midler ofte en relativ lille andel af dine samlede private aktiver: Dit største aktiv er normalt din arbejdsindtægt og din største investering er normalt din bolig eller din pension.

Derfor er den “nemmeste vej” at holde din økonomi simpel og hvis du bor i Danmark vil det simpleste være at foretage alle transaktioner i kroner, uden vekselomkostninger eller valutarisiko.

I Danmark hedder det ledende indeks “OMX Copenhagen C25”. Dette indeks består af de 25 mest handlede aktier i Danmark. Bemærk, at det ikke nødvendigvis er de 25 største virksomheder. Eksempelvis røg Jyske Bank ud af indekset, da Netcompany kom ind i 2020. Med blot 25 virksomheder er C25 et smalt indeks.

En indeksfond for C25 kunne være indeksfonden “Sparindex INDEX OMX C25 KL” med en løbende omkostning på 0,30% eller alternativt ETF’en “XACT OMXC25 UCITS ETF” med en løbende omkostning på 0,20%.

For at imitere danske aktier mere bredt “Danske Inv Danmark Indeks KL DKK D” med en løbende omkostning på 0,28%.

Indeksfonde i USA

USA og Europa er hinandens største handelspartnere. Trods besværet ved at veksle til euro, så er det muligt at opnå et afkast svarende til en fair andel af virksomhedernes produktion i USA. I USA hedder det ledende markedsindeks “S&P 500” og består af de 500 største virksomheder.

Hvis du ønsker at investere i USA, så er en mulighed “iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD Dist” (udbyttebetalende) eller “iShares Core S&P 500 UCITS ETF” (akkumulerende) begge med en løbende omkostning på 0,07%, (handles i euro).

Et alternativ er “Vanguard S&P 500 UCITS ETF” med en løbende omkostning på 0,07% (handles i euro).

Indeksfonde, der imiterer hele verden

Det bredest mulige indeks i verden er MSCI All Country World/ACWI indekset:

Ønsker du dette, kan du for eksempel vælge “Sparinvest Index Globale Aktier KL” med en løbende omkostning på 0,50%.

Når aktieinvestorer tænker på “verdens virksomheder”, så tænkes normalt på MSCI World indekset. Kun 88% af ACWI indgår i MSCI World indekset. Dette skyldes at MSCI World kun holder udviklede markeder og ikke vækstmarkeder som f.eks. Kina, Indien og Brasilien.

Mulige indeksfond i MSCI World er “Danske Inv Global Indeks KL DKK D” (overvægt nordiske aktier) med en løbende omkostning på 0,40% eller ETF’en “iShares Core MSCI World UCTIS ETF” med en løbende omkostning på 0,20% (handles i euro).

Alternativt findes FTSE World – et indeks administreret FTSE Russell Group – og her er en mulighed “Vanguard FTSE All-World UCITS ETF” med en løbende omkostning på 0,22% (handles i euro).

Gearing af din investering

Gearing forstås normalt som, at du investerer midler du ikke har. Ved at låne til at købe aktier, kan du investere over 100% af din formue. Der behøver dog ikke at være tale om et særskilt lån i banken, ifølge professor på CBS Michael Møller:

“Hvis du ser det som en portefølje, hvor du har et lån i din bolig på eksempelvis 1 mio. og samtidig har aktier for 500.000 kroner, så kan man sige at aktierne er finansieret af lån, for alternativt kunne du have betalt halvdelen af din gæld tilbage”.

Selv ved at optage et lille lån og selv, hvis et faldende marked ikke truer ens portefølje, så bliver beslutningsevnen påvirket negativt af de mange skræmmende historier og overskrifter.

Michael Møller pointerer herudover, at du som låntager betaler den løbende omkostning til indeksfonden samt bankens fortjeneste, også kaldet en rentemarginal. Økonomisk set må gearing frarådes.

Stjerneinvestoren Warren Buffet minder os om dette citat:

“Min partner Charlie Munger siger, at der kun er tre måder, hvorpå en smart person kan gå i stykker: spiritus, damer og gearing”.

Indeksfonde kontra aktieudvælgelse

Akademikere mener ofte at indeksfonde er den bedste mulighed for almindelige mennesker. Dette underbygges eksempelvis således:

Over en periode på fem år (fra 8. maj 2017 til 11. maj 2022) er markedet (S&P 500) gået op med 64%. Dermed har en passiv ETF som “iShares Core S&P 500” leveret et afkast på +72% kun med markedsrisiko.

Jeg vil dog påstå at almindelige mennesker ligeså nemt kan aktieudvælge f.eks. Coca-Cola, men iI samme femårige periode har Coca-Cola kun leveret et afkast på 47% – man skulle derfor tro akademikerne har ret.

Men medregnes Coca-Colas udbytte (cirka på 3% om året) er afkastet 62% – en forskel til markedet på blot 2%. Og studeres en periode med meget tumult på markedet, så ses Coca-Cola have bedre defensive egenskaber end indeksfonden.

I perioden 1. januar til 11. maj 2022 er verden ramt at forsyningskrise, krig i Europa og inflation. Markedet er faldet med 17%, herunder er iShares Core S&P 500 faldet med 11%, imens Coca-Cola er steget med lige knap 9%.

Selvom forskelen på 2% mellem Coca-Cola og markedet, kan være tilstrækkeligt til at overbevise akademikere om indeksfondes overlegenhed, så er sammenligningen sket med en relativt defensiv aktie. Man kunne have valgt en anden aktie f.eks. Microsoft, hvor afkastet har været 273% over de seneste fem år – mere end fire gange så meget som markedet.

Indeksfonde er først og fremmest en simpel måde at opnå et gennemsnitligt markedsafkast, uanset om markedet stiger eller falder. Indeksfonde giver som beskrevet i ovenstående ikke det bedste afkast i alle tænkelige situationer.

Risiko

Generelt kan man sige at indeksfonde bærer en mindre risiko end en virksomhed, fordi den kun har markedsrisiko. Omvendt har en indeksfond fuld markedsrisiko og der findes historiske eksempler på indeksfonde, der har leveret lave afkast i årtier som følge af et markedskrak.

Ifølge professor på CBS Michael Møller, så spiller en anden slags risiko også en rolle. Møller giver et eksempel:

“Hvis du kom til mig og sagde vi skal spille plat og krone. Du får 11 kroner, hvis det bliver plat og skal betale 10 kroner, hvis det bliver krone. Det er et væddemål jeg vil tage, fordi selvom jeg skulle tabe 10 kroner, det kan jeg bære. Hvis du kommer til mig og sagde vi skal spille plat og krone om 10 mio. hvor jeg ville få 11 mio. hvis det gik godt, så ville jeg sige nej. For et 10 mio. tab ville være et meget, meget stort tab for mig. Der ville jeg ikke acceptere den risiko”.

Denne måde at forstå risiko – relativt til ens samlede formue – tegner et andet billede: Udgør din investering en stor andel af din formue, så kan diversificering være en god idé. Udgør din investering et lille andel af din formue, så kan det ikke betale sig at diversificere for du kan tåle risikoen.

En portefølje kun med markedsrisiko

Ved udelukkende at vælge passive indeksfonde (og ETF’er), så er det muligt at sammensætte sin portefølje kun med markedsrisiko. Min portefølje er i 2022 sammensat således:

  1. USA ville udgør 60% af porteføljen.
  2. Danmark udgør 30% af porteføljen.
  3. Verden ville udgøre 10% af porteføljen.

Du kan læse Warren Buffetts bud på en indeksfond her.

Alle tal til artiklen er leveret af Saxo Bank den 15. maj 2022.