Spring til indhold
Brevkassen Vil en aktieskat på 10% gavne de fattigste?

Vil en aktieskat på 10% gavne de fattigste?

Moderaterne har op til Folketingsvalget i 2022 fremlagt deres forslag om 10% i aktieskat af de første 56.000 kroner og derefter 30%. Endelig er der et parti som lytter til min kritik af den eksisterende beskatning.

For det første bør aktieskatten lægges om, så flere lavtlønnnede kan få andel i den værdi, der skabes på arbejdspladserne. Samtidig skal virksomhederne kunne modtage den nødvendige kapital. Her er Danmark langt efter Sverige, når det gælder nye børsnoteringer.

Mit forslag er at politikerne tager udgangspunkt i Krakas model, der vil give et uændret provenu til staten dvs. 10% aktieskat af de første 120.000 kr. og herefter 35%. Der kunne evt. tilføjes en tredje skattesats for topskatteydere. Moderaternes forslag er derfor spiseligt.

Krakas model tager udgangspunkt i lagerbeskatning ligesom aktiesparekontoen, men personer med en lille indtægt kan komme i klemme, hvis aktierne falder efter 31/12 og frem til skatten skal betales. Dette skete f.eks. i 2021/2022.

Derfor foreslår jeg også politisk opbakning til at aktiesparekontoen bliver realisationsbeskattet (eller helt fjernes), herunder at ETF’er bliver realisationsbeskattede.