Spring til indhold
Aktieanalyse & Opinion Brevkassen Warren Buffett: Her er mit råd til dig om indeksfonde

Warren Buffett: Her er mit råd til dig om indeksfonde

    Warren Buffett sagde i Berkshire Hathaways årlige brev til aktionærerne i 2013: “Mit råd til formueforvalteren kunne ikke være mere enkelt: Læg 10% af kontanterne i kortfristede statsobligationer og 90% i en meget billig S&P 500-indeksfond“.

    Alligevel investerer mange i individuelle virksomheder, kunst, fast ejendom, hedgefonde og andre typer investeringer med høje omkostninger. Selvom historien bekræfter at hedgefonde underpræsterer markedet, så tilbyder de muligheden for et ekstraordinært afkast.

    Således tjente George Soros 1,5 mia. dollars på en måned ved at satse på, at det britiske pund (og flere andre europæiske valutaer) var overvurderede i forhold til den tyske mark. Og Steve Ballmer, den tidligere administrerende direktør for Microsoft, ejer stadig over 300 millioner aktier i virksomheden, en investering på flere milliarder dollar.

    “Investorer har selvfølgelig ikke gjort ‘studiet af virksomhedsprospekter’ til en prioritet i deres liv. Hvis de er kloge, vil de konkludere, at de ikke ved nok om specifikke virksomheder til at forudsige deres fremtidige indtjening”, sagde Warren Buffett i Berkshire Hathaways ge brev til aktionærerne i 2013.

    Warren Buffetts 90/10 portefølje vs. Bogleheads 3-fondsportefølje

    Warren Buffett har en vægtning på 100% amerikanske aktier i S&P 500 indekset. Bogleheads 3-fondsporteføljen har en vægtning på 50% i amerikanske aktier og 40% til internationale aktier. Både Warren Buffetts portefølje og Bogleheads 3-fondsportefølje anbefaler en 90/10 fordeling mellem aktier og obligationer.

    Kilde: The Warren Buffett Portfolio Any Investor Can Copy – RobBerger.com.

    Over 14 år i perioden 2007 til 2021, har Warren Buffetts portefølje (grøn linje) overgået Bogleheads 3-fondsporteføljen (blå linje). Forskellen er slående på cirka 80%-point. Kun i en kort periode mellem år 2010 og 2012 underpræsterede Warren Buffetts portefølje, Bogleheads 3-fondsporteføljen.

    Warren Buffett har holdt 4 aktier i mere end 30 år

    Selvom Warren Buffett er kendt for at være en meget, meget langsigtet investor, så har han kun holdt fire aktier i længere tid end 30 år:

    • Læskedrikken Coca-Cola i 32 år
    • Banken Wells Fargo i 31 år
    • Betalingsmidlet American Express i 27 år
    • Banken M&T i 24 år

    Fra købet og frem til marts 2022 har Coca-Cola i alt leveret et afkast på 1.725% og American Express i alt 2.031%. Disse to langsigtede beholdninger indtager dermed 2. pladsen og 3. pladsen i Warren Buffetts portefølje. 1. pladsen går til Moody’s – en virksomhed, der foretager kreditvurderinger – med i alt 2.985%, men denne har Warren Buffett kun holdt i 20 år.

    Warren Buffet bruger ikke indeksfonde

    Selvom Warren Buffett anbefaler indeksfonde til andre investorer, der ikke prioriterer at mestre aktieudvælgelse, så er det ikke et råd Buffett selv følger. Han ved at hvis du har lært, hvordan du aktieudvælger, så kan du slå markedet.

    Det amerikanske ledende S&P 500 indeks består af 500 aktier. Fra år 2000 til 2020, så klarede 22% af aktierne i S&P 500 sig bedre end selve indekset, ifølge S&P Dow Jones Indices.

    Når du indser det er muligt, vil du også lære, hvordan du gør. Den bedste anbefaling er, at se på stjerneinvestorer med en “dokumenteret track record”, hvilket du blandt andet kan læse i min bog “Solo med aktier – På egen hånd i en vild verden”.

    Læs min artikel om indeksfonde her.