Værdiansættelse af aktier fortæller om investoren betaler for meget for en virksomhed her og nu. Værdiansættelsen er således prisen der betales for virksomhedens overskud. Oveskuddet tilhører investorerne som ejere af virksomheden.
Både institutionelle og private investorer vil finde det nemmest at eje virksomheder via en bred indeksfond til en minimal omkostning. Denne vej vil garantere markedsafkastet og endvidere sikre at man slår resultatet leveret af hovedparten af professionelle porteføljeforvaltere.
Investorer som overvejer at udvælge enkelte aktier til deres egen portefølje behøver ikke at være økonomiske eksperter. Det er udelukkende nødvendigt at forstå, hvad virksomheden laver og hvordan man værdiansætter den.
“Den eneste lektion du behøver”
Formålet med at udvælge aktier kan være at øge eller sænke sin risiko som supplement til en bred indeksfond. Forøgelse af risiko vil skabe større afkast. Sænkning af risiko vil mindske tab.
Hvis f.eks. et maleri er 1.000 kr. værd, men du kan købe det for 800 kr., så kan du potentielt tjene 200 kr. eller tabe 200 kr. Hvis maleriet kan købes for 600 kr. øges din potentielle gevinst samtidig med at risikoen sænkes yderligere. Inden for aktier svarer malerier til virksomhederne.
En virksomhed med høj risiko må have et prospekt, der stiller investorerne et tilsvarende højt afkast i udsigt. På den måde kan virksomheden tiltrække kapital, i forhold til prospekter med lavere risiko og lavere afkast.
Investorer, der ønsker at deres aktier stiger mere end markedet, skal blot påtage sig større risiko. Risikoen gør at det ofte kun er professionelle, der har succes med denne fremgangsmåde. Amatører bør hellere fokusere på at tabe mindre end eller andre, herunder også en bred indeksfond.
Akademikere henviser til “beta” (et mål for risiko). Beta på 1,20 betyder at aktien både stiger og falder 20% mere end markedet. Med andre ord er risiko i form af akademisk beta to sider af samme mønt. Beta forudsætter at markedet altid er 100% effektivt i sin prissætning af aktier.
Investorer, der ønsker at deres aktier taber mindre end markedet når dette falder, men stiger i samme takt som markedet, når dette går op, skal både købe virksomheder undervurderet og tro på at det kan lade sig gøre fordi markedet ikke altid prissætter aktier effektivt (korrekt).
“Godt købt er halvt solgt”
Værdiansættelsen kan fortælle hvad virksomheden er værd her og nu. En virksomhed værdiansættes ved at beregne virksomhedens indre værdi (forstået som intrinsic value) eller forudsige virksomhedens vækst i overskud pr. aktie for de næste 12 måneder.
Indre værdi er alle virksomhedens indgående pengestrømme minus virksomhedens udgående pengestrømme i resten af dens levetid. Dette kaldes også for nutidsværdimetoden. Jeg giver et anvendeligt eksempel på nutidsværdimetoden i bøgerne “Solo med aktier” side 81 samt et udbygget eksempel i “Den sidste procent” side 213.
Forudsigelse af virksomhedens vækst beregnes ved at finde virksomhedens vækstrate. Det er praksis at bruge den procentuelle stigning i virksomhedens overskud pr. aktie (EPS) over de tre seneste regnskabsår. Alternativt kan den bæredygtige/maksimale vækstrate (SGR) benyttes.
Væksten estimerer virksomhedens overskud pr. aktie om 12 måneder med formlen: EPSx(1+Vækstrate). Derefter beregnes kursen med virksomhedens nuværende P/E-værdi divideret med virksomhedens estimerede overskud om 12 måneder. Sikkerhedsmarginen er differencen i procent mellem den aktuelle kurs og den beregnede kurs. Er sikkerhedsmarginen positiv er aktien undervurderet.
Det er også en god idé at prissætte virksomheden i forhold den risikofri rente man i øvrigt kan få som investor. I skrivende stund er renten 2,75% på den 10-årige statsobligation. Formlen 1÷2,75% omregner statsobligationen til et “maksimum P/E” på 36,36.
Det “defensive P/E” er således maksimum P/E minus 20%. I dette tilfælde 29,09. P/E for virksomheden beregnes som den aktuelle kurs divideret med gennemsnittet af de tre seneste års overskud pr. aktie. For Nike er dette P/E lig 46,10. Sikkerhedsmarginen er dermed -39,9%.
“Sådan blev Warren Buffett super rig”
Benjamin Grahams elever lærte at købe når sikkerhedsmarginen var omkring 30%. Når sikkerhedsmarginen var 0% solgte eleverne aktien, uanset virksomhedens økonomiske potentale. De fleste populære virksomheder i S&P 500 har ikke en positiv sikkerhedsmargin, så derfor købte Grahams elever ikke aktie i disse.
Warren Buffett er den eneste af Grahams elever, der videreudviklede konceptet om sikkerhedsmarginen til hvad han kaldte for “aktie-obligationer”. Princippet er at væksten i virksomhedens resultat før-skat svarer til en obligations før-skat kuponrente. Des længere man holder aktie-obligationen, des mere rente vil man modtage.
Nike har i april 2022 et gns. før-skat resultat pr. aktie på $3,04 og et efter-skat overskud pr. aktie på $2,73. Den nuværende kurs er 125,95 og næste år forventes Nike at have et efter-skat overskud pr. aktie på $3,65. Dette svarer til et afkast på købsprisen på 2,9%.
Dermed kan man argumentere at Nike-aktier købt i april 2022 til kurs $125,95 med et efter-skat overskud pr. aktie på $2,73 i virkeligheden har en indre værdi på $3,65 pr. aktie, hvis aktien holdes i ét år. Dette gælder selvom Nike ikke er undervurderet i traditionel forstand.
Anbefalet læsning
- Lær at praktisere den passive, defensive og offensive investeringsfilosofi og metode
- Masser af gode citater og råd i denne grundlæggende indførelse i aktier
- Eksempel på aktiestrategi
