Investering i obligationer er at investere i gæld, enten virksomhedsobligationer eller statsobligationer. Generelt anses obligationer for at have lavere risiko end aktier og kan dermed balancere investorers portefølje.
Hvad er en obligation?
En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen – en stat eller virksomhed – låner penge af investorerne over en bestemt periode. Når perioden udløber, så tilbagebetales hele lånet til kurs 100.
Undervejs i perioden betales en årlig nominel rente (kaldet kuponrenten) til investorerne. Investorerne kan også undervejs handle obligationen til markedskursen, der således kan være højere eller lavere end kurs 100. Renten korrigeret for kursgevinsten eller kurstabet, kaldes for den effektive rente. Den effektive rente modtager investoren frem til obligationen indfris af udstederen.
Rentedilemmaet – de to strategier for statsobligationer
Fordelen ved en statsobligation er at staten skal gå bankerot for at obligationen mister sin værdi. I de fleste vestlige lande anses dette for at være en teoretisk risiko. I virksomheder kan risikoen modsat være betydeligt højere. Renten er derfor lavere på statsobligationer end på virksomhedsobligationer, så investering i mere risikofyldt gæld betaler sig for investorerne.
En obligation har fra investorens synspunkt det imod sig at renten er fast i hele løbetiden. Dilemmaet opstår hvis nationalbanken hæver eller sænker renten efter obligationen er købt. Hvis renten hæves, bliver eksisterende obligationer mindre værd og kursen vil falde, da investorer søger mod nye obligationer med højere rente – og omvendt. Renten og obligationens værdi bevæger sig således modsat af hinanden.
Voldsomme ændringer i den fremtidige rente, kan derfor have store konsekvenser for investorens formueudvikling. Kurspåvirkningen er størst for langsigtede obligationer – både som et plus og som et minus – imens kortsigtede obligationer (1-3 år) påvirkes mindre, fordi de hurtigere indfris af udstederen og således kan investoren genkøbe nye obligationer til den ændrede kurs.
Risiko ved ETF/fonde vs. individuelle obligationer
Det siges at risikoen ved obligationsfonde, herunder ETF’ere, er større end ved køb af individuelle obligationer. Dette skyldes at en fond kontinuerligt geninvestere i nye obligationer, hvorimod individuelle obligationer indfris til kurs 100. Ved køb af obligationer i en fond mister investoren garantien om at modtage sine penge retur på en bestemt dato, men risikoen er ikke nødvendigvis højere i en fond af den grund.
Dette skyldes at fonden geninvesterer i nye obligationer og således har en “rullende” beholdning af obligationer. Risikoen ved fonde udtrykkes derfor som nøgletallet “duration” som måles i antal år (og kan findes på forvalterens hjemmeside). Duration er lig med obligationernes udløbsdato, hvis kuponrente er nul. Des større rente, des lavere duration og des lavere duration, des lavere risiko i form af kursudsving.
En regel er at for hver 1% renten ændrer sig, så vil kursen ændre sig 1% i modsatte retning for hvert års duration. Imidlertid findes der ingen metode til at forudsige fremtidens renteudvikling, heri ligger en betydelig risiko forbundet med statsobligationer.
Opsamling: Planlægning af din formue
Hvis du ønsker en udbetaling fra dine obligationer på et bestemt tidspunkt, så er individuelle obligationer en god løsning. Dette kunne for eksempel være hvis du nærmere dig pensionsalderen. Hvis du over længere tid ønsker en rullende udvikling i din formue, så er fonde at foretrække, under hensynstagen til duration.
Fonde kan ligeledes være at foretrække, hvis du undervejs (på gunstige tidspunkter) vil købe eller sælge aktier i fonden til en lav omkostning. Denne fleksibilitet har du i mindre grad med individuelle obligationer.
Vær grundigt forberedt
- Læs om udbytte aktier som alternativ.
- Læs om at aktieudvælge, så din formue øges, i “Den sidste procent” kapitel 3.
- Brug afkastberegneren til at estimere dit afkast.
