Spring til indhold
Briefing Korte nyheder Er bæredygtig investering »for de hellige«?

Er bæredygtig investering »for de hellige«?

Bæredygtig investering – “moralske aktier” – deler ofte vandende. Ønsker man størst muligt afkast eller størst mulig hensynstagen til omverden – og er man grisk, hvis man går efter afkastet 100%?

Bæredygtig investering

Virksomheder vil altid levere det som er efterspurgt. Dette omfatter blandt andet våben, tobak og atomkraft. Det er meningen at lovgivningen fungerer som en rettesnor for, hvad samfundet vil acceptere som moralsk og etisk.

Når investorer derfor taler om bæredygtig investering, så er det et tillæg – en garanti, der ligger udover lovens bogstav. Selvom forbrugslån er lovlige, så anses ågerrenter for at være amoralske, men der gik ganske mange år før et loft på disse blev indført pr. lovgivning. Dermed mener bæredygtige investorer at have deres berettigelse.

Udover at bæredygtighed kan diskuteres på virksomhedsplan, så kan det også diskuteres på landeplan. Er det for eksempel moralsk at investere i ikke-demokratiske, herunder Kina og Rusland – eller i nogle af verdens største CO2-udledere, herunder USA.

Objektivt vil kun en meget snæver kreds af potentielle investeringscases kunne blåstemples. Det traditionelle synspunkt i finansielle kredse er derfor at investorer, som udfører en “negativ screening” af de forretningsområder og lande, der udelades som investeringer, er “hellige”.

Modargumentet er naturligvis at bæredygtige investorer er til større gavn for kloden. Måske ligesom veganere er til større gavn for deres egen sundhed – men så længe der er kødspisere, vil der være kødproducenter. Så længe der er lovlig efterspørgsel, så er der legitime virksomheder.

ESG/Afkast-dilemmaet

Om man aktieudvælger f.eks. Novo Nordisk og Vestas, alene fordi de menes at være bæredygtige virksomheder og uden hensynstagen til økonomi, er et spørgsmål om personlig præference. Anderledes er det imidlertid for passive investorer.

En passiv investor, der ønsker at fange det brede markedsafkast, vælger normalt en indeksfond, der afspejler S&P 500. Dette indeks indeholder de største virksomheder i USA baseret på deres markedsværdi – ikke deres bæredygtighed.

Dermed har banker mv. set deres snit til at levere “ESG indeksfonde”. Disse “wannabe indeksfonde” er passive for investorerne, men består af en aktiv strategi, hvor et andet menneske i systemet, skal vælge hvilke virksomheder, der er bæredygtige nok til at komme med i ESG indekset.

Dermed mister den passive investor sin garanti om at få leveret det brede markedsafkast. Det er ikke længere gennemsnittet af alle legitime virksomheder, men afkastet fra et sæt af kriterier, et bæredygtigt segment, men ikke nødvendigvis veldrevede profitable virksomheder.

Global Clean eller S&P 500

iShares Global Clean Energy ETF tjener som et godt eksempel. For tre år siden, da den grønne omstilling for alvor blev annonceret af regeringer, var kursen 15 euro pr. aktie. Året efter faldt kursen 10 euro pr. aktier – et fald på 33% – hvilket stadig er kursen i 2023.

I samme periode steg S&P 500 med hhv. 18% i 2020 og 28,4% i 2021. Selv hvis man trækker et fald på 18,4% fra i 2022, så er der et fint plus. Det betyder dog ikke bæredygtige investorer har tabt.

I 2022 blev iShares S&P 500 ESG UCITS ETF (ESPX) oprettet. Det er et forsøg på at lave et nyt S&P 500, uden virksomheder inden for kul, olie, tobak, visse våben (herunder håndvåben og atomvåben) samt militære kontrakter.

I det lille år S&P 500 ESG indekset har eksisteret, så har det leveret på niveau med S&P 500, men cirka 90% af virksomhederne i S&P 500 rapporterer en form for ESG, så udover nogle få eksklusioner, så er det ikke givet at S&P 500 ESG sætter en højere moralsk dagsorden.