Berlingske skriver den 30. november 2022 at “uligheden sætter rekord – de fattigste har dog aldrig været rigere”, men er det sandt at de fattigste er blevet rigere, når der er større ulighed?
Der kan generelt ikke sættes lighedstegn mellem en større kontant indtægt og rigdom. Dette skyldes at du er lige fattig eller rig, hvis uligheden vokser i samme tempo som indtægten.
For eksempel, er førtidspensionen steget i absolutte tal over de seneste 10 år, men i perioden er den mindrereguleret med 0,75%-point om året. Det betyder at 1/4 af lønstigningerne/samfundskagen ikke er blevet tilbudt førtidspensionisterne. Cirka 200.000 førtidspensionister har som gruppe aldrig været fattigere, men deres kontante indtægt er gået op.
Som Berlingske selv nævner i artiklen, er de fattigste også blevet relativt fattigere i forhold til de rigeste. Ginikoefficienten har aldrig været højere i Danmark. Dette skyldes manglende progressiv beskatning af kapitalindkomster (tænk for eksempel beskæftigelsesfradrag vs. bundskattelettelser, hvor kun sidstnævnte kommer alle til gode).
Overvismand Carl-Johan Dalgaard udtaler:
“Jeg tænker, at det er de færreste, som isoleret set ikke vil være glade for, at gennemsnitsindkomsten blandt dem med de laveste indkomster er vokset mere end mange andre steder i samfundet. Men det er forbundet med en højere Gini-koefficient, fordi forskellene blandt de lavest lønnede bliver større”.
Men at de fattigste generelt har flere penge, skyldes at flere er kommet i job, så hvorfor skal de fattigste glæde sig over at få udbetalt uforholdsmæssigt mindre end de rigeste? Dette er et faktum, bekræftet af Danmarks Statistik.
Jeg kan roligt slå fast at Berlingske er gået partipolitisk til værks i deres artikel, hvor den påkrævede videnskabelige præcision er fraværende. Det er således misvisende at skrive “de fattigste har dog aldrig været rigere”, når uligheden er blevet større.
