Statsgælden vokser når et land har underskud på statsbudgettet. For investorer er det et lands evne til at afdrage på gæld, der tæller, ikke den absolutte gæld, men der er forskellige måder at gøre dette op på.
Hvad er USAs gældsloft?
Staten skal ligesom husholdningerne betale afdrag og rente på gælden. Siden 1917 har Kongressen i USA skulle beslutte at hæve gældsloftet – den maksimale grænse for hvor meget landet må skylde væk.
Hvis kongressen ikke vedtager en forhøjelse af gældsloftet, når det er påkrævet, så er der risiko for at USA ikke kan vedligeholde sine betalinger. Dette kan i yderste konsekvens føre til statsbankerot med alvorlige konsekvenser for USA og verdensøkonomien.
Gældsloftet blev hævet i 1939 og er siden sat op yderligere 100 gange. I december 2022 var gældsloftet $31,4 trillioner.
Analyse af USAs statsgæld
Evnen til at betale et lands afdrag på gæld, gøres traditionelt op ved at se gælden i forhold til BNP. Dette svarer til at sammenligne husholdningens indtægter med dens gæld – er indtægten højere, så skønnes der at være betalingsevne.
Dog hvis gælden er billig at betjene, kan den være større i forhold til BNP i absolutte tal. Pengene til at betjene gælden kommer fra skatteindtægterne. Man kan derfor argumenterer for at når skatteindtægterne overstiger nettorenteudgifter, så er der betalingsevne.
USAs nettorenteudgifter i forhold til skatteindtægterne steg fra 8% i slut 1970erne til et toppunkt i start 1990erne på 18%. Dette passer med at Ronald Reagan sænkede skatterne i 1980erne til laveste niveau siden 1925. Efter nogle gode år i slut 1990erne falder nettorenteudgifter i forhold til skatteindtægterne tilbage til 8%. I dag er den cirka 11%.
Disse tal lyder tilforladelige, men at opgøre betalingsevnen på denne måde er heller ikke uden forbehold. Statsbudgettet breder skatteindtægterne ud over en lang række omkostninger forbundet med den offentlige service. Et underskud på statsbudgettet betyder at skatteindtægterne ikke dækker udgifterne, herunder afdrag på gælden.
Hvad med risiko på amerikanske statsobligationer?
Hvis afdrag på gælden har førsteprioritet for USA, så må amerikanerne sparer andre steder eller meget simpelt sætte skatten op til et niveau, der matcher udgifterne til offentlig service. Dette vil være økonomisk ansvarligt.
Det ser dog ikke ud til at amerikanerne er villige til at indse at opbyggelse af stor gæld over årtier er noget problem. Det ironiske er at statsobligationer, der er udtryk for gæld et eller andet sted, bliver tilbagebetalt – ikke med skatteindtægter – men med ny gæld.
Det er de færreste der tror USA går statsbankerot. Det er dog legitimt at genoverveje om køb af amerikanske statsobligationer er klogt. Med USAs nuværende gældsspiral, hvor ingen tager noget ansvar, så burde USAs risikorangering måske sættes ned.
