Journalister kalder det ofte recession, når det reale inflationsjusterede bruttonationalprodukt (BNP) falder i to kvartaler i træk. Danmarks Nationalbank foretrækker en anden definitionen fra Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER).
Her ser økonomer på vendepunkter i den økonomiske udvikling: Perioder fra et toppunkt til en bund kaldes recession og perioder fra en bund til en top kaldes et opsving. Typisk varer en recession to år og en recession plus et opsving otte år.
Frygt ikke en recession
Hvor recessioner er almindeligt forekomne i økonomien, så er depressioner usædvanlige og noget aktieinvestorer bør frygte. Gregory Mankiw beskriver en depression i sin bog Macroeconomics som:
“Gentagne perioder, hvor det reale BNP falder og det mest dramatiske tilfælde er begyndelsen af 1930’erne. Sådanne perioder kaldes recessioner, hvis de er milde og depressioner, hvis de er mere alvorlige”.
Som Mankiw påpeger, så er den mest berømte økonomiske nedtur Wall Street i 1929, der også i Danmark efterfulgtes af en depression i 1930erne. I USA kaldte man den 28. oktober 1929 for “Black Monday”, da aktiemarkedet faldt 13% og dagen efter 12%.
Dette efterfulgtes i tre år med fald, indtil det amerikanske aktiemarked var var faldet 89% i alt og arbejdsløsheden havde nået et niveau på 25%. Udviklingen vendte i 1933, samtidig med at Franklin D. Roosevelt indførte ”The New Deal”. Aktiemarkedet genvandt dog først sit niveau i 1954.
Harry S. Truman havde en mere vittig definition: “Det er en recession, når din nabo mister sit job; det er en depression, når du mister dit”. Tror du, at en depression er på vej, bør du ikke være investeret, men chancen er lille for, at du har ret.
Inflationen efter Coronakrisen
Investorer har frygtet tilbagegangen ved flere lejligheder: Anden Verdenskrig i 1939, Den Kolde Krig i 1961, det første globale krak i 1987, IT-boblen i 2000, Finanskrisen i 2008, Coronakrisen i 2020 efterfulgt af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
I 2020-21 var niveauet for inflation stabilt og relativt lavt. Pludselig i 2022 steg inflationen voldsomt. Dette mønster skyldes, ifølge investoren Ken Fisher, hovedsageligt forsyningskrisen. Medio juni 2022 handler meget af snakken om en mulig recession.
Ken Fisher pointerer at der i USA kun findes tre sammenlignelige recessioner, hvor også de langsigtede obligationer leverede lave afkast. Alle tre tilfælde resulterede i milde recessioner. Endvidere viser medianen af alle amerikanske recessioner at bunden blev nået efter én måned.
Om man kan være så optimistisk er naturligvis uklart, men investorer kan også bero på aktiemarkedet: Et aktiebullmarked startede efter Finanskrisen i 2008 og sluttede først i 2021 – en periode på 13 år eller dobbelt så langt som et typisk opsving.
I Danmark steg aktiebullmarkedet fra introduktion af OMX C25 i 2017 til 2019 med 23%. Dog i 2020 var stigningen 34%, drevet af nationaløkonomiske tiltag under Coronakrisen, plus yderligere 15% i 2021.
På ingen måde har danske virksomheder kunne levere værdi på 49%. Derfor er det både logisk og naturligt forekomne at i medio juni 2022 startede aktiebearmarkedet, både i Danmark og USA.
På samme tidspunkt hævede den amerikanske centralbank renten med 0,75% (det største stigning siden 1994). Men rentestigningen kan ikke ave været uventet i lyset af den høje amerikanske inflationen over 8%.
Man skal tilbage til 1982 for at finde den samme inflation. Dog er bekæmpelse af inflation positiv for aktieinvestorer på længere sigt. På kort sigt kan investorerne dog gå en hård tid i møde, særligt, hvis hyppige forhøjelser af renten tager dampen af virksomhederne og starter en recession.
Går økonomien i recession vil det forlænge ventetiden på det næste aktiebullmarkedet, men en depression er fortsat højest usandsynlig.
