Jeg vil gerne uddybe side 158 i Den sidste procent, der handler om negativ egenkapital. Problemet med negativ egenkapital er at egenkapitalens forrentning i udgangspunktet ikke kan bruges. Det bliver sværere for investorer at gennemskue hvor godt virksomheden klarer sig.
Når egenkapitalen er negativ betyder det at virksomhedens forpligtigelser overstiger aktiverne. Forpligtigelserne er den kapital virksomheder skylder væk (gæld) og aktiverne er det virksomheden ejer for at kunne producere og sælge sine produkter (f.eks. bygninger og maskiner).
Når virksomheden finansierer sine aktiver med gæld, kaldes også for gearing. I egenkapitalens forretning er gearing et plus, hvis den procentuelle omkostningen ved gælden er mindre end den procentuelle fortjeneste på salget. For dyr en gæld kan omvendt trække fra som et minus.
Eksempel med Starbucks
Starbucks er et globalt varemærke med 30.000 butikker. Branchen har en egenkapitalsforrentning på 23,1%, men grundet Starbucks negative egenkapital bliver egenkapitalens forretning ubrugelig. Det sløres således for investoren om virksomheden kan være en god investering eller ej.
Starbucks har i 2022 $36,7 milliarder i forpligtigelser og $31,4 milliarder i aktiver. Trækker man de to tal fra hinanden, får man en negativ egenkapital på -$5,3 milliarder. Forpligtigelsen dækker primært over tre poster: Langsigtet gæld, forskudte indtægter og leasingaftaler.
Den langsigtede gæld er øget fra $2,3 milliarder i 2015 til $14,6 milliarder i 2020. Over disse fem år er gælden således øget seks gange. Starbucks bekymrer sig ikke om gælden, fordi at renten blot er $429 millioner (svarende til 10% af EBIT), hvilket er håndterbart for virksomheden.
Den forskudte indtægt stammer fra en aftale i 2018 mellem Starbucks og Nestle. Her forudbetalte Nestle et engangsbeløb på $6,7 milliarder til Starbucks for at kunne forhandle Starbucks produkter over de næste 40 år. Dermed reduceres forpligtigelsen for Starbucks med $175 millioner om året over de næste cirka 36 år. Den forpligtigelse vægter derfor ikke særlig tungt i regnskabet.
Leasingaftaler dækker over butikslokaler, varehuse, kafferisterier og kontorer til administration. I lyset af at Starbucks har omkring 30.000 butikker globalt, så synes leasingaftaler for $7,5 milliarder ikke at være ekstremt højt. Det svarer til cirka $233.000 pr. butik, sandsynligvis på en flerårig aftale.
I Starbucks tilfælde synes forpligtigelserne ikke at udgøre et problem.
Konklusion: Lektion til alle investorer
Negativ egenkapital bør som udgangspunkt altid rejse et rødt flag hos investorer. I Starbucks tilfælde synes forpligtigelserne ikke at være et problem, men hvad med lån? Hvorfor har Starbucks haft et så eksplosivt behov for kontanter?
Starbucks har fra 2018 til 2022 øget sine lån fra $5 milliarder til $16 milliarder. Kontanterne er gået til ét formål: At sikre investorerne et højere kortsigtet afkast end virksomhedens overskud har kunne levere.
Starbucks har således i perioden udbetalt udbytte for $5,4 milliarder og tilbagekøbt egne aktier for $19 milliarder. Denne samlede regning $24,4 milliarder finansieres af de $25 milliarder: $16 milliarder fra lån og $9 milliarder fra overskud.
Ledelsen har åbenbart valgt at tilfredsstille investorerne på kort sigt, i stedet for at udvikle forretningen og øge overskuddet på lang sigt. Investorernes afkast er betalt med lånte penge. Det er ikke nogen ansvarlig langsigtet værdiskabelse.
Superinvestoren Peter Lynch investerede primært i virksomheder med en stærk regnskabsmæssig balance. Investorer bør meget simpelt sikre sig at lån går til at finansiere vigtige forretningsprojekter, der på sigt bidrager til øget overskud.
