Thomas Plenborg hyldes som “superprofessor” af erhvervsredaktør Thomas Bernt i Berlingske. Således krones Plenborg som “ugens optur” i 2021 for at tjene to millioner kroner i bestyrelseshonorar, men Plenborgs m.fl. værdiansættelsesmetode af aktier – SARD – er baseret på én svaghed.
Svagheden ved P/E og SARD
Formålet med SARD (“Sum Absolutte Rentedifferencer”) er at vurdere om en given virksomhed er over- eller undervurderet. SARD udvælger virksomheder i samme branche, der økonomisk minder om den virksomhed som investoren ønsker at købe aktier i. Er de forskellige værdiansættelser identiske, så er aktiekursen “fair”.
Til selve værdiansættelsen bruges en multipel, der fungerer som et aktieudvælgelsesværktøj (beskrevet på s. 99 i Den sidste procent). Det kunne for eksempel være P/E-forholdet, hvilket er aktiens kurs i forhold til virksomhedens overskud.
Så imens SARD ud fra økonomiske budgetdata, rimelig succesfuldt, kan indsnævre feltet af sammenlignelige virksomheder i en branche, baseret på rentabilitet, vækst og risiko, så beror den efterfølgende værdiansættelse på en multipel som for eksempel P/E.
For investorer er værdiansættelsen det vigtigste element. Hvis en aktie er undervurderet, så bør investoren kunne forvente et højere afkast.
I Den sidste procent, s. 83, sammenlignes P/E-forholdet med historiske data for afkast. Det ser ikke ud til at P/E værdier – empirisk – har nogen forudsigelseskraft i forhold til afkast. Grundtanken om at en høj P/E værdi fører til lavere afkast, kan afvises ud fra år-til-år aktiemarkedsdata.
Det er nærmere sandheden at virksomheder med en god rentabilitet, høj vækst og lav risiko, vil øge deres overskud og at dette vil blive anerkendt af konsensus på aktiemarkedet. Dette er imidlertid ikke noget nyt tilført af SARD, der ultimativt er afhængig af P/E eller andre multiple.
Spørgsmålet er også om hr. og fru. Danmark vil bruge SARD, når de investerer i Novo Nordisk eller Carlsberg – eller om metoden kun er egnet for unge CBS-studerende, så de har noget at skrive hovedopgave om.
Værdiansættelse af virksomhed
I Den sidste procent s. 213-225 gennemgås værdiansættelse en virksomhed ud fra alle pengestrømme, der går ind i virksomheden og alle pengestrømme, der forlader virksomheden. Det er en anerkendt metode, der undervises i på New York Stern School of Business, men som ikke desto mindre er gemt væk i bilagene. Hvorfor det?
I Den sidste procent hænger måden man værdiansætter på, sammen med måden man lever på. Personer, der går op i familieliv eller aktive fritidsinteresser, ikke skal værdiansætte virksomheder på samme måde som en intellektuel, der begraver sig i tykke bøger om emnet.
Dette skyldes at investering ikke er akademisk, men en menneskelig aktivitet, der involverer både en følelsesmæssig og en rationel adfærd. Det er ikke matematisk muligt at beregne hvilke aktier, der bliver morgendagens vindere eller tabere. Hvis investering i stedet afspejler måden man generelt lever sit liv på, så har man gode chancer for succes, med en passende investeringsfilosofi og metode.
Den sidste procent gennemgår tre sådanne metoder.
- Den passive, læren om tid.
- Den defensive, læren om risiko.
- Den offensive, læren om sandsynlighed.
I virkeligheden spørger Den sidste procent dig: Vil du helst klarer dig gennemsnitligt, vinde mere eller tabe mindre? Og giver dig metoden til at gøre netop det, der passer bedst til dig.
