Spring til indhold
Den sidste procent ETF aktier: Anbefalede børshandlede fonde

ETF aktier: Anbefalede børshandlede fonde

Hvis man ønsker ens portefølje fanger afkastet fra det brede marked, bør man have en strategi om så lave omkostninger som muligt. Denne strategi kan realiseres med børshandlede fonde (ETF).

Europæiske investorer kan dog ikke købe de amerikanske børshandlede fonde noteret i USA, men må købe disse på de europæiske børser. Dette betyder omkostningen er højere og likviditeten (handelsvolumen) er lavere. I praksis kan kursen derfor svinge i forhold til NAV, hvilket investorer skal være opmærksomme på, når de køber og sælger aktier, men er uden betydning det langsigtede afkast.

Warren Buffetts portefølje

Som diskuteret i bogen Den sidste procent, så kan Warren Buffetts 90/10 portefølje realiseres med to børshandlende fonde:

  • 90% investeres i iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD Dist (IUSA) med en omkostning på 0,07%
  • 10% investeres i iShares VII PLC – iShares $ Treasury Bond 1-3yr UCITS ETF USD (Acc) (CSBGU3) med en omkostning på 0,07%

I Danmark beskattes obligationsfonde som kapitalindkomst. Derfor kan IUSA.DE placeres på aktiesparekontoen, imens CSBGU3 må placeres på almindeligt depot eventuelt i euro.

Danskernes valg af ETF

Mange danskere foretrækker globale indeksfonde. Hvis der er tale om en dansk udbyttebetalende indeksfond, som placeres på almindeligt depot, kan realisationsbeskatning opnås.

Dette sker til en løbende omkostning på 0,50% (plus indtrædelses- og udtrædelsesomk.) i Sparinvest INDEX Globale Aktier KL (SPVIGAKL). Langsigtede investorer kan med fordel overveje ETF’en iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (Acc) (EUNL) til en løbende omkostninger på i alt 0,30% samt fordelagtig beskatning på aktiesparekontoen.

Danskere bør heller ikke ignorere OMX C25, idet Danmarks BNP-vækst historisk er fornuftig. Set med globale briller, kan OMX C25 dog ikke regnes for at være et bredt markedsindeks. Dette kan betyde større udsving, både positivt og negativt. ETF’en XACT OMXC25 ETF (XACTC25) med en løbende omkostning på 0,20% er værd at overveje.