Spring til indhold
Den sidste procent Investorers tolkning af goodwill

Investorers tolkning af goodwill

Denne artikel kommer ind på, hvordan investorer bør tolke en virksomheds goodwill samt forskellen til immaterielle aktiver. Goodwill er pr. standard et immaterielt aktiv, men investorer bør dog være opmærksomme på forskellige landes regnskabspraksis.

Konkret gælder to betingelser for optagelse af et aktiv i regnskabet: 1) Det skal levere en økonomisk fordel til virksomheden og 2) kostprisen skal kunne måles pålideligt.

Goodwill opstår når en virksomhed køber en anden virksomhed og er således den positive forskelsværdi på købsprisen og nettoværdien. Minoritetsinteresser (en ikke-kontrollerende ejerandel af en anden virksomhed) kan også bogføres som goodwill. Normalt sker der kun nedskrivning af goodwill, hvis værdien af virksomheden devalueres.

Eventualforpligtelser er mulige forpligtelser, hvis eksistens er helt eller delvist udenfor virksomhedens kontrol. Samtlige eventualforpligtelser indregnes i overtagelsesbalancen og gør dermed alt andet lige goodwill større.

For investorer betyder goodwill at virksomheden de investerer i opkøber andre virksomheder til over deres egenkapital. Hvis udviklingen derimod er neutral, så opkøbes virksomheder enten for værdien af deres egenkapital, under værdien af egenkapitalen eller foretager ingen virksomhedsopkøb.

Goodwill vs. øvrige immaterielle aktiver

Øvrige immaterielle aktiver omfatter alle de aktiver som ikke er fysiske, for eksempel patenter, ophavsrettigheder, varemærker, franchises og værdien af mærkevarer. Immaterielle aktiver med begrænset levetid, for eksempel et patent, afskrives i regnskabet som en løbende omkostning.

Det anses i dag for dårlig praksis at optage internt udviklede immaterielle aktiver i regnskabet. Derimod kan immaterielle aktiver købt af tredjepart gerne optages. Gammel praksis tillod optagelse af for eksempel egenudviklet software i regnskabet, hvilket førte til illusoriske værdier optaget til fantasipriser.

De immaterielle aktiver, der ikke kan bogføres, er ofte de mest interessante for investorer. For Coca-Cola kan det være kendskabsgraden til deres mærkevare, McDonald’s kan det være synergien af deres franchise og for NetCompany kan det være organisering af menneskelige kompetencer.