Jeg mødte aldrig op til min første lektion på Copenhagen Business School. Muligvis en aparte beslutning efter nutidens standarder, men det skulle vise sig at styre mig udenom den akademiske doktrin i investering. I stedet begyndte jeg at studere praktiske investeringsbøger for at nå til nye interessante konklusioner.

I 2014 var min første investering noget jeg ikke kunne tjene penge på – et velgørenhedsprojekt. Måske kan grunden findes i min beundring af Nelson Mandela, Ban Ki-moon, Jimmy Carter, Desmond Tutu og Kofi Annan. Store personligheder med en mission om at gøre verden til et bedre sted. Der var ingen prestige forbundet med mit lille velgørenhedsprojekt, men alligevel lykkedes det projektet at være med til at hjælpe over 10.000 mennesker i Afrika, Asien og Sydamerika, med alt fra nye boliger til etablering af solceller til rent drikkevand. En præstation jeg er meget stolt af. Velgørenhed var nøglen, der fik mig i gang med at investere i aktier. Hvis jeg ikke tjente penge til mig selv, så ville der heller ikke være penge til at hjælpe andre.

Mikkel Skipper mener at investering er som et spil skak, hvor gode træk belønnes. Mikkels ambition er at vise unge og ældre, hvordan de kan blive blandt verdens bedste investorer.