Spring til indhold
Kunst Kunstanmeldelser Køb kunst: Katalog 2023

Køb kunst: Katalog 2023

Køb kunst i København ændrer måske ikke verden, men får dig til at tænke over den. Kataloget her beskriver centrale malerier og tegninger fra det moderne til den danske guldalder – kurateret af Mikkel Skipper. Du kan byde på alle kunstværker og se priserne her.

Frank Hammershøj (1940-2013)

Frank Hammershøj. Interiør. Sign. FH. Olie på lærred. 69,5×80.

Frank Hammershøj var maler ligesom Vilhelm Hammershøi (1864-1907), der var mormorens fætter. Begge udviste meget tidligt et stort kunstnerisk talent, men ulig Vilhelm, så var Frank Hammershøj selvlært og fandt først den “Hammerhøjske stil” i 1970. Med et ekspressionistisk udtryk, malede Frank Hammershøj stemningen, uden at blive nonfigurativ. Motivverden blev kraftigt inspireret af rejser til Norge, Færøerne, Rusland, Tjekkiet, Island og Rom samt inddragede den klassiske musik og litteraturen.

Tårne og spir ved Moldaufloden i Prag. Kunne tænkes at være dem, som skimtes i vinduet bag ved pianisten.

Salvador Dali (1904-1989)

Salvador Dalis ‘Memorabilia’ er stadig et populært stykke grafik. Det har bl.a. fået hammerslag hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner på 12,500 kr. den 15. november 2022.

Salvador Dalis grafik er den måske mest forfalskede i verden. Dali var en spansk maler og nok den mest berømte repræsentant for surrealismen. Ifølge rygterne havde Dali træng til kortspil og endte med at betale sin spillegæld med blanke signerede ark. Dette førte til genoptryk/forfalskninger af Dalis populære motiver. I dag kan langt de fleste originale Dali-litografier verificeres ud fra vandmærket, eftersom papirproducenten ændrede mærke i 1980. Et Dali-litografi fra før 1980, må af logiske årsager være et genoptryk, hvis det bærer Dalis signatur på papir fra 1980 og derefter.

Sjældent signeret fotografi med Dalis krone-design.

Der er her tale om en lille kuriositet. Salvador Dali ses iført det franske kunstakademis kjole. Ved sin side har han den surrealistiske maler Félix Labisse. Signeret og dateret af Dali omringet af dedikation med Dalis krone-design. Året 1979 var desuden Dalis sidste aktive år før han officielt gik på pension

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Wilhelm Marstrand. Usigneret. Blyant på papir. Lysmål 26×20.

Eckersbergeleven Wilhelm Marstrand tilhørte den danske guldalder og er en pudsig historie. Ifølge Thorvaldsens Museum gjorde et stipendium det muligt for Wilhelm Marstrand at rejse ned gennem Europa til Italien og Rom i 1836. Tegningen af den dansende romerinde tilskrives at være et studie til maleret “Lystighed udenfor Roms mure på en oktoberaften, 1839”, som hænger på Thorvaldsens Museum (katalognr. B258).

J. L. Lund (1777-1867)

J. L. Lund. Moder med barn. Usigneret. Olie på kobber. Diameter 18 x 18.

I 1800-tallet var J. L. Lund et ligeså stort navn som C. W. Eckersberg. De blev begge udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København og studerede begge ved J.L. David i Paris. Af David lærte Eckersberg, at man skal male det man ser på en smuk måde og orienterer sig mod hverdagslivet, hvorimod Lunds ambition er at blive historiemaler, da skildringen af fortiden blev anset for den fineste af maleriets genrer. Dette valg forsegler samtidig Lunds skæbne og forklarer, hvorfor han er gledet i baggrunden i dag. I 2019 afholdte Den Hirschsprungske Samling en udstilling med det formål at genopdage Lund som den store stjernemaler fra guldalderen, han var.

Julius Friedlænder (1810-1861)

Kultegning fra 1849 af Julius Friedlænder med fin proveniens fra tidl. museumsinspektør Carl Neergaards Samling (solgt 1946 paa Auktion sst., Kat.Nr.427).

Julius Friedlænder (elev af J.L. Lund) malede i guldalderperioden, men betragtes som genremaler. Friedlænder skildrer på tegningen Treårskrigen (1848, 1849, 1850) med den unge hornblæser, som tager afsked med familien. Det samme motiv findes i en mindre udgave som blyantstegning, Frederiksborg Museet inv.nr. A6780.