
Dansk Aktionærforening:
”Solo med aktier giver dig vigtige råd, som gør dig bedre stand til at udvikle og mestre din egen investeringsfilosofi”.
Solo med aktier
Mikkel Skipper
FÅ DEN FOR KUN 199,95 KR. (vejl.)
Dansk Aktionærforening: "Forfatteren giver en række gode råd til tilgange, man som investor kan anvende til sin investeringsstrategi".
SOLO MED AKTIER er til dig, som ved lidt om aktier, men gerne vil vide mere. I en vild verden, med opture og nedture, er man nødt til at have den rette viden for at investere i aktier – ellers er risikoen at markedet snupper dine penge og spilder det eneste du ikke har nok af: Nemlig din tid. Denne bog giver dig den viden, alle bør have, for at investere i aktier. Til dig, som gerne vil oplyses om aktier og aktiehandel.
ANTAL SIDER: 170
HØJDE: 21,5 mm
BREDDE: 13,5 mm
DYBDE: 11 mm
VÆGT: 238 g
FORMAT: Paperback
ISBN: 9788740469646
UDGAVE: 1
UDGIVELSESDATO: 04.05.2022
INDHOLD
Del 1: Værdi og vækst
De to kapitler ”De grundlæggende skoler og begreber” og ”Legender maksimerer afkastet” introducerer investeringsskolerne og deres begreber bl.a. værdi, vækst, afkast, investeringsteknologi og volatilitet. Det forklares, hvordan afkastet maksimeres og Warren Buffett og Peter Lynch tjener som skoleeksempler på hhv. værdi og vækst.
Del 2: Investoren
De tre kapitler ”Startkapital og investeringsfilosofi”, ”Principper for køb og salg af aktier” og ”Forstå andres investorers psykologi” beskriver, hvad tre udbredte investeringsfilosofier indeholder og hvordan handelsprincipper for køb og salg af aktier guider investoren til et afkast. Flere klassiske faldgruber og myter gennemgås også.
Del 3: Virksomheden
Kapitlerne ”Find fantastiske virksomheder” og ”Vurdering af en akties pris” forklarer, hvordan fantastiske virksomheder først findes og hvordan investorer efterfølgende beregner om akties kurs er fair.
Del 4: Markedet
Kapitlet ”Om markedet er højt eller lavt” beskriver teorien om det effektive marked og hvordan investorer kan takle usikkerhed bl.a. inflation, fald og krak.
Undgå skakmat
Statistikken i skak siger at den der laver det første træk (hvid) vinder i 52-56% af tilfældene. Inden for aktier findes der lignende statistikker, men ofte glemmer man at historiske afkast ikke er en forudsigelse af fremtidige afkast.
I 1989 sprang boblen i Japan, hvor Nikkei 225 indekset faldt i det som skulle vise sig at være ”årtiers lang dødsspiral”. Nikkei 225 nåede først bunden i 2009, altså 20 år senere, hvor det havde tabt mere end 80% af værdien. Hvis du på dette tidspunkt ejede en indeksfond, havde du så forudset at Japan først gik i breakeven efter samlet 40 år?
Investering er ikke nemme penge. Det er måske nemt at forudsige en ny industri ser lovende ud, men langt sværere at forudsige, hvilke konkrete virksomheder, der vil klare sig bedst. Et af de bedste skoleeksempler er da hestevognen blev erstattet af bilen (i nyere tid da internettet erstattede brevet eller når vindmøller erstatter kul og elektricitet erstatter benzin).
Warren Buffett har pointeret at i 1903 startede omkring 2.000 virksomheder i bilindustrien, men kun en håndfuld findes i dag, selvom bilen ændrede samfundet for altid. I sig selv en spektakulær observation. Et godt tip er kun at investerer i virksomheder, der skaber værdi eller vækst og som du forstår, hvad laver.
